Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Julius
Lange
egenlig kun kunde formane dig til at opleve Noget,
at blive Noget, at Noget skulde begive sig for dig,
og en saadan Formaning vilde jo i Grunden være
en contradictio in adjecto. Jeg kunde ikke heller
opfordre dig til at blive forelsket, selv om jeg vilde
være saa smagløs at berøre dette Gebet; som Opfordring
vilde det være Nonsens. Jeg vil ikke engang fornye
den Opfordring - om du vil kalde det saa - som jeg
gjorde dig den sidste Aften vi var sammen paa Møen,
ikke fordi jeg tror, at den var fejl gjort, eller
fordi jeg nogensinde har opgivet Haabet om, at du
alligevel vil havne der, hvor vi alle skal havne;
men fordi jeg tror, at Tiden ikke er kommen; det
er i alt Fald Noget, som jeg ingen Mening kan have
om, og som jeg maa overgive til højere Magter. Det
Eneste, som jeg til syvende og sidst kunde haabe paa
- jeg vil nødigt sige opfordre dig til, fordi det
lugter af Pedanteri - er, at du vil huske, hvor du
er. «Hvor jeg er?» vil du svare. «Jeg er i Laksegade
Nr. 8.» - Nej, saa smaat mente jeg det heller ikke,
skønt det Hele, om du vil, gaar ud paa noget temmelig
Jordisk og Prosaisk. Husk paa, i hvilket Land du er
og med hvilket Folk du har at gøre. Husk paa, at det
ikke alene gælder om Vittighed, men om al Tale og al
Virken, at der vel hører En til, som siger og handler,
men en Anden, om det saa kun er én, som forstaar,
Du maa ikke betragte mig som en Skolemester; du véd,
jeg er meget bange derfor og at det i Grunden er min
Natur imod; og du véd, at jeg altid af et godt Hjerte
har set i dig større aandelige Kræfter end jeg har
set i mig selv eller i nogen anden af mine nærmeste
Jævnaldrende. Men alligevel har du staaet og staar
endnu, som mig synes, i Grunden længst tilbage af os
Alle i det, som det i menneskelig Forstand mest kommer
an paa, med al din større Dygtighed og din renere og
stærkere Vilje. Du maa erkende den Samfundsdrift, der
er i dig, og ikke mindre i dig end i nogen Anden. Jeg
beder dig ikke om at have en Drift, ti hvis du ikke
havde den, vilde jeg kunne bede dig forgæves i tusind
Aar, og naar du har den, er al Beden overflødig; men
jeg beder dig om at vedkende dig den og ære den paa
sin rette Plads, som er inderst inde i dig. Jeg kender
den hos dig, og enfln er det dog den, som har knyttet
os to sammen; men jeg kender den ogsaa bedre end du
selv kender den. Tro nu ikke, at jeg vil paatvinge
dig Noget, som hører mig og ikke dig til; tiltro mig
ikke det Formastelige at ville overskue dine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
