Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Julius
Lange
en stor kunstnerisk Fuldkommenhed, saaledes at jeg
blot behøvede at se ud af Vinduet for at han kunde
sætte i de yndigste Vers hvad jeg saa, eller at
udstøde et lille Aftensuk, idet jeg trak mine Strømper
af, for at han straks kunde sætte det i en smeltende
Melodi. Han skulde have en saadan Arbejdsomhed, at jeg
blot behøvede at tænke paa en Bog for at han straks
havde læst den, og en saadan Jernhukommelse, at han
altid kunde sufflere mig Alt, hvad jeg behøvede. Altid
være yderst diskret, altid have Penge paa Lommen,
banke mine Klæder og gaa Byærinder og anstille sig
yderst dum. Naar jeg havde saadan En, saa kunde
der være Haab om, at jeg endnu kunde gøre Karriere
her i Verden. Uden en saadan kunde jeg nok blive et
lykkeligt Menneske, men altfor langsom til at udrette
Noget.
Hils dine Forældre og Brødre og skriv dog snart, meget
snart! Jeg tror, at jeg skylder dig Penge. Skriv hvor
meget, og undskyld, at jeg har glemt det.
18. Oktober 1864
Kære Georg! Jeg haaber ikke, at du nogensinde i den
temmelig lange Tid, som kan gaa hen imellem det ene
Brev og det andet, glemmer, at vi er trofaste Venner,
og ikke omgaas med den Tanke at lade mig sejle min
egen Sø her i Odense Kanal. Det tror jeg nu ikke, at
du gør; men jeg kan dog somme Tider ikke lade være at
finde, at du, som har saa megen Tid til din Raadighed
- som du selv sidst skrev - nok kunde en Gang imellem
ofre lidt mere paa at skrive et lille Brev til
mig end du i den sidste Tid gør. Du maa virkelig -
hvad den nødvendige Gensidighed angaar - gøre dig
fortrolig med den Tanke, at jeg er saa belæsset
med den kedsommeligste Tjeneste, som nogen militær
Kamel nogensinde har været; og at der kun levnes
mig ubetydelige Brokker af Tid til min Raadighed,
som jeg, alene for min psykiske Diæts Skyld - mest
maa anvende til at skaffe «de militære Discipliner*
en gavnlig Modvægt ved at tilegne mig Noget, hvori
der dog er nogen Aand...... .
Forresten har jeg her i min næsten fuldstændige
Ensomhed faaet mine Tanker godt paa Gled - dog er
derved egenlig sagt for meget; jeg lever mere i hvad
jeg kunde kalde Refleksions-anelser end i Tanker,
som har virkeligt Liv og Skikkelse. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
