Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
491
jeg er dermed ikke utilfreds, da jeg bryder mig mere
orn at modtage end om at producere for Øjeblikket. Det
Sidste, jeg har læst, er fem Stykker af (Wilsters)
Euripides, og Gud forlade mig min Synd! men de
forekommer mig fortræffelige, især Ifige-neia i
Tauroi, som jeg for et Øjeblik siden kom til Ende
med. Da jeg blev færdig med Tjenesten i Eftermiddag,
gik jeg ud i Byen for at faa fat paa Goethes do., som
jeg vel har læst for længe siden, men som jeg nu gerne
gad læse igen, da jeg antager, at Differensen imellem
de to Stykker vil være Noget af det mest oplysende med
Hensyn paa Differensen imellem Antiken og det Moderne;
og hvis man kunde faa den Differens regnet rigtig ud,
saa havde man dog gjort Noget. Men jeg fik for Resten
ikke fat i Bogen og maa vel altsaa lede om Differensen
en anden Gang. Der er Noget i min Natur, som gør,
at Dramer er min kæreste Læsning; der er Noget ved
at læse Dramer, som ligner at se Billeder; det er en
snartfærdig, indholdsrig, sluttet Nydelse og Belæring,
man faar af dem. En saadan kraftig Pille at tage hver
eller hver anden Dag kan nogenlunde holde mig fra at
hentæres af Garnisonstjeneste. Du aner virkelig ikke,
hvad der bydes Folk af Kedsommelighed herovre.
Apropos! Ved at læse Euripides kom jeg til at tænke
paa en Ytring af dig, at den græske Tragedie ikke
kendte «den afsides Tale». Du har ikke gennemgaaende
Ret; hvis ikke W. oversætter galt, saa kan Ifigeneia i
T., Vers 1164, ikke forstaas paa anden Maade end som
afsides Tale. Der er ogsaa et Sted i Medeia; men jeg
har glemt at sætte Mærke derved. Det er svært, hvor
Schiller og Runeberg anstrenger sig i deres «græske
Tragedier* for at gøre den Dialog, som bestaar i
Vekslen af enkelte Vers (man kunde maaske kalde den;
den monostrofiske) til Knudetov af Spidsfindigheder
og Sentenser. Noget saadant findes slet ikke hos
Grækerne. Hvor Dialogen faar sit hurtigste Skifte
sker det selvfølgelig fordi der indtræder en stærk
dramatisk Spænding; men hos de Gamle indeholder
Replikerne hverken mere eller mindre Dialektik
end der ligger i Situationen. Det at Replikerne
er lige lange, er naturligvis slet ikke gjort af
indre dramatiske Hensyn (det kan allerede ses deraf,
at en enkelt Gang er en lille Tanke tværet ud ved
Epitheta og Omskrivninger for at give et helt Vers)
men af rent arkitektonisk stilistiske. Den græske
Tragedie har jo i det Hele en lige saa fast udpræget
institutionsmæssig Form som den græske Tempelbygning;
f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
