Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
493
mig bevidst ikke at bilde mig selv ind at skrive
noget Udtømmende eller udtale mig i god Orden. Jeg
maler ganske alla prima.
Først maa jeg forklare mig angaaende min Beundring
særlig for Euripides’ Ifigeneia i Tauroi. Da jeg kun
har læst Vs af Euripides, har min Fremhævelse af den
ganske vist ikke meget at sige. Men af de Tragedier,
som jeg har læst, vil jeg dog holde fast ved at
den er den fuldkomneste i Henseende til dramatisk
Behandling, ligesom der heller ikke godt kan tænkes
noget heldigere dramatisk Stof – hvad der vel ogsaa
har lokket Goethe til at behandle det. Hvad jeg
hidtil mest har savnet hos Euripides har været Alvor,
menneskelig Alvor - navnlig i Modsætning til Æschylos
og Sofokles. I Ifigeneia i T. er han endogsaa paa
en besynderlig Maade sejlet udenom, og har ladet
ligge ubenyttet eller i alt Fald utilstrækkelig
benyttet hele den store Baggrund af Slægtskyld, som
en dramatisk Digter i Athen vel maatte være lidt
varsom med at gøre altfor fortærsket paa Teatret,
men som dog Handlingen kræver for at blive rigtig
belyst. Meget gaar saa grumme jævnt og muntert
til. Dog har dette stødt mig langt mere ved andre
Stykker, navnlig Alkestis. Var maaske Euripides som
gammel Teaterdigter og Teaterbesøger i det frodige
Athen bleven lidt blaseret og ked af idelig at jamre
over Tantaliders og Labdakiders og Kadmiders Jammer og
Ulykker? Og havde ikke maaske Respekten for den gamle
Folketro tabt sig hos ham ogsaa med Hensyn til disse
Sagns Indhold og Værd? Vist er det, at Goethe, som jo
heller ikke havde en saadan Blaserthed at kæmpe med,
har sat Handlingen i en langt alvorligere Belysning
som et Led i hele Tan-talideslægtens tragiske
Historie. De brede - men, for Resten udmærkede -
episke Skildringer hos Euripides tjener kun til at
gøre Handlingen bredere, de episke Repliker hos Goethe
tjener til at gøre Handlingen dybere.
Hovedforskellen i de to Dramers Udvikling bliver
vel den, at hos Euripides Alt drejer sig om
Overvindelsen af ydre, objektive, reelle Hindringer
og Vanskeligheder, hos Goethe om Overvindelsen af
indre, subjektive, ideelle Vanskeligheder. Fra først
til sidst. I Goethes første Akt erklærer Thoas,
at der ikke er noget til Hinder for at Ifigenia kan
rejse hjem, hvis hun saa grumme gerne vil. Det er
hos Goethe et subjektivt Træk hos Kongen, at han vil
have de to ofrede, hvad hverken Euripides eller nogen
græsk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
