Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
495
Skæbne (de smaa rationalistiske Udbrud synes mig ikke
at stemple Eur. som staaende paa en anden Grund end
Æ. og S., men blot som staaende ved det Gammelgræskes
yderste Grænse). Naar man rigtig gør sig det klart,
hvor i den aandelige Udvikling de græske Digtere stod,
saa maa man omtrent opgive at forstaa dem. Det er
næsten umuligt for os moderne Folk at sætte os paa et
aandeligt Udviklingstrin, paa hvilket det aandelig
Almene endnu ikke var opdaget og fremstillet i sin
Tankeskikkelse, men hvor alt det Almene endnu var
Fantasi, da Alt lærtes praktisk af Livet, da Moral og
Logik osv. endnu ikke var traadte frem i selvstændige
Skikkelser som Livets og Tankens Rettesnore. I
Antiken forholder Personerne sig ganske umiddelbart
til hinanden; for den moderne Digter træder der altid
Noget imellem. Mellem Broder og Søster træder der
det almene Begreb om Broders og Søsters Forhold til
hinanden, noget anerkendt Alraengyldigt, hvorpaa de
begge kan beraabe sig; imellem Konge og Undersaat et
alment Begreb om Forholdet mellem Konge og Undersaat
osv. Dette Mellemværende tjener nu overordenlig
til at udglatte og udjævne Dialogens skarpe Kanter,
men rigtignok ogsaa til at berøve den en hel Del af
dens Friskhed og Liv (jeg har sandt at sige moret
mig meget bedre ved at læse Eur. end Goethe). Man
kan somme Tider finde mere Behag i de raske, skarpe
Mejselslag, hvormed den antike Diktion er formet,
somme Tider mere Behag i den gennemførte Udarbejdelse
i den moderne. Dog maa det indrømmes, at den antike
Diktion undertiden klinger vel raat. Medens man hos
Goethe kan ligesom mærke den fineste Bevægelse i den
menneskelige Mund, som taler, mærker man i den antike
Replik undertiden den stive, ubevægelige Maske,
hvorigennem den skal brøles ud for nogle tusinde
Atheniensere.
Mon Goethe ret har forstaaet at forene to Elementer
med hinanden, som findes i hans Drama? Det har i sin
psykologiske Finhed, især i Forholdet mellem Thoas og
Ifigenia, noget af et borgerligt Drama; dette Forhold,
som jo heller ikke er laant af Antiken, kunde efter
sit Væsen lige saa vel, ja bedre høre hjemme i det
18de Aarhundrede. Og det samme gælder om Forholdet
mellem Orest og Pylades, ja overhovedet om alle de
psykologiske Forhold. - Men det har et helt andet
Element, et lyrisk-meta-fysisk; en Genklang og tildels
en reflekterende Betragtning af den græske Skæbnetanke
(Parcesangen o. a. St.). Undertiden gaar disse to
Elementer sammen paa det Skønneste, navnlig i tredje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
