Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
515
atter, var jeg selv temmelig misfornøjet med det. Det
var dog ikke andet end en Skovl af Bemærkninger. Jeg
kunde vel ikke være forpligtet til at præstere mere
om den franske Kunst, som jeg i Grunden kender saa
overfladisk - og som jeg her i Florens ser fornemt
ned paa -; men naar jeg ikke kunde give mere, skulde
jeg maaske have tiet stille, da jeg dog mangler Evnen
til at skrive å la Robert Watt eller Erik Bøgh. Men
lad nu den Fugl flyve!
Jeg har skrevet et Brev til dig her, som endnu ligger
uaf-sendt i min Tegnebog, men som det maaske er lige
saa godt at jeg brænder. At jeg saaledes skriver
to Breve istedenfor et, maa du ikke tro kommer af
nogen særdeles Lyst til at skrive til dig efter dit
sidste Brev; jeg har vel altid Lyst til at snakke
med G. B.; men Slutningen af dit Brev har sat mig
i en følelig Forlegenhed. Du skriver deri, at jeg
om en vis Ting slet Intet maa sige, hverken det Ene
eller det Andet. Den Bemærkning opmuntrer unegtelig
ikke til videre Forhandling; men den gør mig det
dog næsten nødvendigt i al Beskedenhed at bemærke,
at hvad jeg vil sige til dig, maa du lade mig om. Jeg
forbeholder mig den fuldkomneste Talefrihed, endog
til at «præke Morah - hvis jeg anser det for gavnligt
og hensigtstjenligt - om da vil høre paa mig, bliver
naturligvis din Sag. Men et Vennebryst er dog ikke
en Kule, hvori man kan kaste hvilket-somhelst og saa
lukke til.................................
f *.**...** **É**<»*>
***.........«***..***<»*****..*#..*«
Jeg bærer paa den Dualisme at være
din fuldstændigste Modstander og din
Ven......................................
Hvad vil du med din hede og tørstige
Natur? Tilfredsstillelse, tænker jeg. Men at leve i
den rene Logik, at have Ret logiskpolemisk ligeoverfor
Andre - hvis du har det - er dog vel en noget tør
Tilfredsstillelse i Længden. Og at styrte dig ind i
Lidenskaber, er dog formodenlig intet Andet end at
hidse Tørsten. Naar hverken det Ene eller det Andet af
disse to Ting er Livet, saa er det vel endnu mindre
Livet at leve i en Oscillation mellem begge. - Dog
Fanden i Vold med Beviser! Uden at vi bliver som Børn
igen, kommer vi ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Men
du vil vel have dig meget frabedt at blive som et
Barn igen, og er vel altfor fornem til at bryde dig
om Himmeriges Rige.
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
