Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Julius
Lange
literære Eksistens, bekræftede han, skemtende og
overlegent som altid, men med broderlig Aand, det
gamle Forhold imellem os, der aldrig senere blev
anfægtet, end mindre brudt. Fortællingen, der blev
fuldstændig overset, lyder: .
HVIRVELVINDEN OG KIRKETAARNET
Kirketaarnet stod oppe paa Bakken for Enden af
Landsbyen; Hvirvelvinden susede og fløjtede gennem
dets aabne Lydhuller. Tilsidst syntes Kirketaarnet,
at det blev for galt, og sagde:
«Naa, naa, saa sagte! Det værker i mit gamle
Hoved! Det ender med at du faar mine Klokker til at
ringe, saa Folk tror, at de skal i Kirke. Men det
gaar ikke an, for det er Mandag.»
«Det skulde more mig,» sagde Hvirvelvinden, «om jeg
kunde faa dig til at gøre Spilopper paa dine gamle
Dage og ringe Folk til Kirke om Mandagen. Frisk heran,
lad os forsøge h
«Er du gaF?» sagde Kirketaarnet. «Saadan en
Landstryger, som du, tror nok, at du kan tillade
dig hvad det skal være. Du har ikke engang
Indfødsret. Men husk paa, at jeg er fast ansat,
jeg hører til Folkekirken og beskyttes som saadan af
Staten. Jeg er højkirkelig; jeg er et Monument; min
Præst er Provst, og min Skolelærer er i Rigsdagen,
saa hans Kone maa besørge Ringningen. Det vilde være
en net Historie, om jeg for dine Lapseriers Skyld
skulde komme i Avisen for Pligtovertrædelse. Jeg har
ellers, Gud ske Lov! kun været der én Gang, og det
var, naar jeg selv skal sige det, paa en smigrende
Maade, for der var to Personer, som disputerede, om
jeg -var fra Erik Ejegods eller fra Erik Lams Tid.»
«Aa, hvor du er kedelig, din gamle Tverdriver!» sagde
Hvirvelvinden. «Jeg er næsten hver evige Dag i Avisen,
enten i Indlandets eller i Udlandets. Snart blæser
jeg en gammel Skorsten om og snart puster jeg til en
ildebrand; snart blæser jeg op i Pigernes Skørter og
snart blæser jeg Hatten af Hovedet paa Kongen. >
«Maa jeg bede dig om at tale med Respekt,» sagde
Kirketaarnet.
«Aa, jeg har saamæn ogsaa blæst Kroner af Kongers
Hoveder . . . .»
«Nej, nu bliver det virkelig for galt!
Skjoldungerne . . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
