Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 ’ Julius
Lange
«0g Snavs,» sagde Kirketaarnet ved sig selv.
«Nej, min gamle Ven,» sagde Hvirvelvinden og blæste
atter friskere op, «det er mig, som sørger for
Omsætningen; det er mig, som er Fremskridtets Aand. Du
er gammel nok, men jeg er dog meget, meget ældre;
jeg er lige saa gammel som Verden, og endda er jeg
flinkere tilbens og meget rørigere end du er. Jeg er
en Magt, jeg er et Princip,* sagde Hvirvelvinden og
lo overmodig.
«Dzz et Princip!* udbrød Kirketaarnet forbitret. «Du,
som er det Principløseste af Alt i Verden; du, som
mangler enhver Basis i Livet. Provsten siger selv
om dig, at man véd ikke, hvorfra du kommer, og ikke,
hvorhen du gaar. Nej, jeg er et Princip, er jeg. Jeg
er historisk, jeg er bygget paa Kampesten. Du flakker
om uden Plan og Med, bare fordi du ikke er Andet end
Vind; jeg staar fast paa min Plads, hvordan saa Vinden
blæser, gør jeg. Du gaar dog kun langs hen ad Jorden,
ligesom Dyrene; men jeg hæver mig opad mod det Højere
som Menneskene. Man skulde tro, at du manglede Sans
for det Skønne i at jeg saaledes hæver mig.»
«Ja, ja, Kirketaarn! Nu er jeg ked af at tale
med dig. Hæv du dig kun op mod det Højere, saa
meget du kan, du kommer dog vist aldrig en Tomme
tilvejrs. Tiden gaar urnaade-ligt hurtig for mig,
fordi jeg har saa travlt og idelig er paa Færde. Det
vil derfor kun vare en kort Tid for mig, inden jeg
skal se dig falde hen, enten du saa er et Princip
eller ikke.»
«Tror du det? Det skal vi faa at se.»
«Ja, det skal vi faa at se. Tak mig nu, inden jeg
farer bort igen, for at jeg har ryddet lidt op i dig
og blæst Spindevævene bort fra Krogene i dit gamle
Hoved. Farvel, nu gaar jeg tilsøs.>
Og bort foer Hvirvelvinden med en saadan susende Fart,
at Kirketaarnet næsten tabte Vejret og havde ondt
ved at holde sig oprejst.
«Gud ske Lov, at han er borte,> sagde Taarnet, da det
atter var blevet stille. «Det stille Vejr passer dog
bedre for den danske Natur. Det er alligevel ganske
morsomt at faa en Passiar engang imellem. Man kan
dog snakke med ham h
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
