Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Julius
Lange
leveringen er. bleven. I Aaret 1890 hævdede han med
Styrke en ganske forskellig Anskuelse, efterviste den
umaadelige Kunstner-Egenkærlighed hos Thorvaldsen,
en Egenkærlighed, der hellere end at lade en eneste
Bestilling gaa fra ham til Andre, skabte Martyrer af
hans Elever. Lange skildrer Thorvaldsens Vrøvleri
og Ubestemthed, hans Uordholdenhed, og forklarer,
hvad den havde at betyde, lader Læseren se, hvorledes
han som et ualmindeligt Pragteksemplar af en Plante
tog Sol og Lys fra de andre Planter og sugede Saften
fra de omgivende Organismer. Hermed kan jævnføres
Langes saa interessante og originale Studie over
Leonora Christina, i hvilken han trods fuld Beundring
for den sjældne Kvindes storladne Karakter, stejle
Trods og ubrødelige Hengivenhed for hendes Husbond,
paaviser hendes Snoen sig fra alt, hvad hun har gjort,
hendes vildledende Fortielser, hendes .usandfærdige
Paastande og den vilde Hævngerrighed hos hende,
der formummede sig som kristelig Religiøsitet.
En vis akademisk Forsigtighed i Formen, der var
bleven Lange til Vane, gjorde, at Publikum ikke
havde det sikre Blik for hans dybere Følemaade. Ti
forsigtig var han. Frygtede han i en eller anden
svagt angribende Fortælling eller Parabel at stille
sig blot, dækkede han sig gerne bag Navnløshed. Hr,
M. Galschiøt véd som tidligere Redaktør af Illustreret
Tidende Besked derom. Men hans Forsigtighed havde
den ret gode Grund, at saa tidt han i de danske
Krinkelkrogstilstande havde vovet sig en Smule frem,
blev han ladet i Stikken. Et Eksempel: Lange havde
i sin Tid udarbejdet et Reformforslag angaaende
Kunstakademiets indre Forhold. Da han imidlertid som
Akademiets Sekretær var Embedsmand ved det, kunde
han ikke selv bringe Forslaget frem. Den daværende
Kultusminister, der havde hørt om hint Reformforslag,
lod Lange anmode om at forelægge ham det og drøfte
det med ham. Efter Drøftelsen erklærede Ministeren,,
at han gjorde Forslaget til sit og var sikker paa at
opnaa Kongens Samtykke til Gennemførelsen. Lange,
som nødig vilde miste sin Plads, udbad sig blot,
at Ministeren vilde skynde sig stærkt, da Sagen
ellers sikkert vilde blive modvirket, og at hans
eget Navn ikke maatte blive nævnt. Ministeren lovede
Alt. Imidlertid havde denne neppe berørt Sagen for
nogle Underordnede, før flere gamle Professorer,
der anede Uraad, straks fik Nys om det Skete, følte
deres Magtstilling truet, ilede til Kongen og modtog
dennes Løfte om, at Alt foreløbig skulde have sit
Forblivende som det var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
