Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Julius
Lange
Skrifter. Herpaa beror deres mægtige etiske
Virkning. Personligt kunde Jul. Lange være meget
hidsig. Han havde sig ingenlunde helt i sin Magt
Han var ogsaa meget langt fra- i sit private,
personlige Liv at være hvad Borgerskabet kalder
et normalt Menneske, endnu længere fra at være et
Mønstermenneske. Men overalt, hvor hans inderste
og ypperste Væsen rent bryder igennem, SOEI i hans
Skrifter, der forbavser han ved sin Etos. Han havde
ikke blot den skønne Blu, som Grækerne satte saa
højt, men en Harmoni og Ligevægt i hele sin rige og
fulde Menneskelighed, som virkede og virker først
velgørendey dernæst moraliserende, ikke som Formaning,
men som Eksempel og Forbillede. I den Forstand kunde
man vove den Paastand^ at ingen dansk Forfatter er
saa etisk som han.
II
Den Samling af Breve fra de 38 sidste Aar af Langes
Li\% som P. Købke har foretaget med overordenlig
Omsigt og Takt, vil vinde ham nye Hjerter. Skønt
Intet i den har været beregnet paa Offenligheden, er
der Intet i den, som er altfor privat, og Intet, hvis
Meddelelse kan saare et eneste Menneske. Dette er, som
det sig hør og bør; ti Brevenes Forfatter afsk3rede
at give Publikum et Indblik i sine private Forhold, og
som der ikke var ætsende Væsker i ham, saaledes vilde
det været ham højligt imod, om han havde kunnet tænke
sig, at nedsættende Ytringer af ham om Enkeltmand
vilde blive forelagte OfFenligheden. Samlingen giver
da et Billede af hans Forhold til Slægt og Venner,
til Kammerater og Studiefæller, af hans Personlighed
og af hans Livs Sysselsættelser uden i strengere
Forstand at give nogen Forestilling om hans Levned,
det vil sige hans Livs største Sorger, heftigste
Glæder, stærkeste Sindsbevægelser.
Jul. Lange dyrkede det Almenmenneskelige, vurderede
det Normale, var en Aand i Ligevægt. Han stod overalt,
hvor det var ham muligt, fast paa Overleveringens
Grund; hans Aandsliv havde faaet sin Indvielse af
den græske Oldtids ypperste Kunst og Poesi; han
elskede ikke blot det Menneskeliges Højdepunkter
- Æschylos, Parthenon, den oprindelige Gotik,
Michelangelo, Rembrandt - men de Væsner, der svarer
til Modsætningernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
