- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
577

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jiflius Lange .
577

" . ’
. »

og Fortrydelse! Sæk og Aske! Haarskjorter! Du
kan foreskrive mig, hvilken Bod det skal være; dog
frabeder jeg mig at staa i den blotte Skjorte og paa
bare Ben i fri Luft, da jeg er meget forkøleU. (Han
havde været uefterrettelig som Bidragyder til et
Tidsskrift.) Eller saaledes: «Jeg beder Dem være
overbevist om, at jeg paa Grund af Arbejde, jeg
allerede tidligere har paataget mig, umuligt kan gaa
ind paa Deres Forslag. Er De bedrøvet, saa er jeg
sønderknust; er De nedbøjet, saa ligger jeg næsegrus
i Støvet; græder De, saa drukner jeg Universet i et
Ocean af Taarer; kort sagt, jeg giver Dem ikke Lov
til at sejre i denne Sorgens Konkurrence, men stabler
Pelion paa Ossa og gør Olymp til en Vorte».

Han havde ogsaa et Hang til at forøge den pudsige
Effekt af sine Ord ved, ganske som det sker i en vis
Stab af danske Ordsprog, at tilføje «som denne eller
hin sagde» i en saa forskellig Anledning, at man
uvilkaarlig maatte le. Eksempler fra Brevsamlingen:
«Jeg føler vel, at jeg ikke har fortjent din mageløse
Overbærenhed og Langmodighed, saa upaalideligt og
uorden-ligt som jeg har baaret mig ad. Men Herregud
- «saadan er jeg jo mod alle Mennesker«, som gamle
Molbech peb og sang, da Skuespiller Nielsen løftede
Stokken imod ham, fordi han havde været grov». Eller
hvor han glæder sig over, at Regeringen har givet
Folketinget, som har negtet ham Dyrtidstillæg,
Grovheder: «Men hvad hjælper det! som den fordums
Portner paa Charlottenborg sagde, naar han lukkede de,
unge Kunstnere ind paa Antiksalen.»

En Form, han meget yndede, var den lystige
Selvnedsættelse, der gav sig Skin af Selvros for
overlegen Indsigt eller Viden, f. Eks.: «Sagde jeg
ikke nok, at der stod ... [en græsk Læse-maade]. Det
forekommer mig ogsaa som et stort Spørgsmaal,
om Æschylos ikke havde gjort vel i at følge mm
Redaktion af Versets Begyndelse.» Eller saaledes:
«Hvad mener du om den ægyptiske Politik? Hvis Arabi
Pascha virkelig - jeg vil nødig være indiskret - og
hvis Gladstone eller Bismarck - saa kan vi saamænd
alle faa meget at tænke paa. Alene Suez-Kanalen -
naa, jeg vil ikke tale om den.»

Der var altid megen Fantasi i Julius Langes
Udtryksmaade. Men det, der gjorde hans Vid saa
fortryllende, var, at Alt, hvad han havde af Fantasi,
gik i dets Tjeneste. Den golde, fantasiløse Vittighed,
den blotte Ironi, laa ham fjern. Mærk Udtrykkene:

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIVr
37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free