Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK
H. C. ANDERSEN
(1900)
I
Man kunde ikke se et mere livfuldt og
foranderligt Ansigt end H. G. Andersens. Hans Væsens
Modtagelighed og Ømfølsomhed var helt i denne Uro,
i de nervøse Øjenlaags Hæven og Sænken sig;
men ogsaa det frembringende Liv var deri, i
disse omskiftelige Træks hundrede smaa Grimacer,
i Lunets Glimt, som for hen over dette stygge Aasyn
og forskønnede det, og i Stemmen med dens mangfoldige
vekslende, men altid tydelige Betoninger, Alvorens
som Skemtens. Han talte meget, men han fortalte
hellere end han talte, og han læste hellere op hvad
han havde skrevet end han fortalte.
H. C. Andersen var fra først af (og til sin Død)
det fattige, længe nødlidende, tusinde Gange
ydmygede Almuesbarn, der kun havde kunnet naa frem
ved Godtfolks Velvilje og som hele sin Opvækst og
Ungdom igennem maatte ty til Velgørere og Velyndere
og møjsomt bane sig Vej ved Protektion. Hans Holdning
var bestemt deraf, selv da han var verdensberømt,
verdenserfaren, og da han især i Udlandet, hvor han
dyrkedes, forstod at gøre sig gældende som «den store
Mand»,
Thi en stor Mand blev han. En Mand blev han ikke. I
Almuesbarnets Sind var der ikke en eneste Spire til
Mandighed. Han fik efterhaanden Selvfølelse, fik den
især ved Rosen udefra, men aldrig Mandskraft eller
Mod. Hans Aand var ganske uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
