- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
9

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. G. Andersen
9

og Udmærkelse, til Forkælelse og Beundring saaledes
tog Luven fra alle andre Drifter og Tilbøjeligheder
hos ham, det beroede for en meget stor Del paa hans
Stilling i Danmark største Parten af hans Liv. I
et meget omfangsrigt Skrift af en Mand, der stod
ham nær, blev der i 1882 nedlagt Indsigelse mod en
Ytring, jeg etsteds har brugt, at Andersen paa den
Tid (1838), da Kim en Spillemand udkom, endnu var
<det jagede Dyr i den danske Literatur*. Indsigelsen
blev begrundet dels ved den vistnok sande Paastand,
at for Andersen stod enhver Kritik af hans Arbejder
som Angreb paa hans Person, dels ved Paavisning af,
at Andre blev behandlede fuldt saa haardt som han,
dels endelig ved Optryk af enkelte ikke ubillige
Kritiker. Skriftet paaviste desuden meget rigtigt,
at Andersen til enhver Glæde over en Hædersbevisning
uvilkaarligt knyttede Harme ved Tanken om den Tid,
da han ikke nød den Paaskønnelse, han mente at have
Krav paa. Men saa rigtigt dette end er, omstyrter
det ingenlunde mit Udsagn. Ja, naar Talen er om det
danske Samfund og ikke om Literaturen alene, vilde man
kunne hævde, at den uretfærdige og ubillige Behandling
af Andersen endnu henved en Snes Aar derefter fandt
Sted,

Vistnok var hans Eventyr trængte igennem; dog roste
man altid de ældste paa de seneres Bekostning, hvad jo
ikke kunde være Andersen kært, og han havde jo skrevet
meget andet end Eventyr. Som Menneske var han ligefrem
til Nar. Hans lange, noget kejtede Person hilsedes
med et Smil; hans Forfængelighed var et Ordsprog, og
utallige var de sande eller opdigtede Historier, der
fortaltes om den. Først sent, da man fra alle Sider
erfor, at hans store udenlandske Ry, som man længe med
Heiberg i En Sjæl efter Døden havde gjort Løjer med,
var en kraftig Virkelighed, slog man pludselig om, og
han, som havde været Genstanden for den almindelige
Satire, blev med ét Slag uantastelig, fredhellig -
indtil Spottelysten atter fik Luft efter hans Død.

Fra min tidligste Ungdom har jeg kendt betydelige
og fremragende Mænd blandt de Ældre i Danmark. Ikke
en iblandt dem satte Pris paa Andersen. Nævntes hans
Navn, var det for at fremkalde Lystighed ved at anføre
Eksempler paa hans Overfladiskhed og Uvidenhed, især
i Sprog. Fordrejelserne af italienske Navne i den
ældste Udgave af Improvisatoren, formentlige Mangler
ved hans Stil, ja ved hans Retskrivning, Pudsigheder
ved hans Optræden fortaltes i det Uendelige. Der er
ikke det mindste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free