- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
18

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18
H. C. Andersen

og gav en videre Udvikling, den, som ogsaa
Bjørnstjerne Bjørnson har lært af.

Han gjorde Begyndelsen som Eventyrfortæller paa
Prent med et enkelt ganske lille Hefte i mindste
Format. Det fandt Afsætning, men ingen skønsom
Bedømmelse. Dog Andersen fortsatte ad den nu banede
Vej, og i Aarene 1835-42 voksede Samlingen af Eventyr
til to Bind. Hvad Kritik hans første Eventyr, der nu
er i alle Voksnes Erindring og paa alle Børns Læber,
fandt i Datiden, er rent ud forfærdende. I Dannora for
1836 lader Anmelderen Andersen vide, at den, der vil
give Børn noget at læse, bør idetmindste lønligen*
have et højere Formaal end blot det at more dem:
«Det ligger i Tingens Natur, at man ad denne Vej
aldrig vil kunne bibringe dem nyttige Kundskaber om
Naturen og Mennesket, men i det højeste kun en eller
anden Leveregel; og saa er det endda et Spørgsmaal,
om ikke den Nytte, derved maatte vindes, kun altfor
meget opvejes ved den Skade, man maaske stifter
ved at fylde Indbildningskraften med fantastiske
Synsmaader*. Fyrtøjet lastes, fordi det nedbryder
Barnets Sømmelighedssans at læse om en Prinsesse,
der sovende paa Ryggen af en Hund rider hen til
en Soldat, som kysser hende, Lille Claus og store
Claus, fordi Barnets Sans for Ærbarhed just ikke
skærpes, naar det læser om en Bondekone, der i sin
Mands Fraværelse sidder alene tilbords med Degnen,
osv., Prinsessen paa Ærten betegnes som en ikke blot
udelikat, men uforsvarlig Historie, forsaavidt Barnet
deraf kan indsuge den falske Forestilling, at saa
høj en Dame altid maa være forskrækkeligt ømskindet,

I et andet af Datidens Tidsskrifter Literaturlidenden,
hvis Anmeldelse er ganske lige saa pærevigtig og
forlorent dybsindig, sammenligner Forfatteren
Andersens Eventyr med den ældre Molbechs, om
hvilke intet Menneske nutildags har hørt tale,
og giver Molbechs Forrangen: «Andersens Metode
indeholder en Stræben efter at slaa ind paa den
mundtlige Fortællings livligere og mindre ordnede
Foredrag. Molbechs Foredrag er derimod i højeste
Grad roligt og simpelt, og vi kunne ikke andet end
give det sidste Fortrinnet, ikke fordi Andersen i
hin Stræben er uheldig, men fordi vi mene, at den
kun højst ufuldkomment kan realiseres . . . Det er
ikke nogen tom Conveniens, at man ikke maa føje sine
Ord paa samme uordnede Maade paa Tryk, som det meget
godt kan gaa an i det mundtlige Foredrage Og Mol-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free