Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
19
bech roses, fordi han lærer Børnene at henvende
deres Opmærksomhed ogsaa paa de moralske Lærdomme,
der i Eventyrets Form maatte findes indklædte.
Hvilken Triumf for Andersens gamle kritiske Forfølger
og Stileretter, at han i Datidens Anmelderes Øjne
endog slog ham som Eventyrfortæller!
De ganske faa Blade med lakoniske Optegnelser om
Eventyrenes Tilblivelse, som Andersen nedskrev i 1862,
giver højst værdifulde Fingerpeg om Maaden, hvorpaa
de af Fortælleren selv opfundne Eventyr opstod i
hans Fantasi. Lærerig er saaledes den Underretning,
at Det gamle Hus opførtes om det Midtpunkt, at
Digteren Mosens lille Søn ved Afrejsen fra Oldenborg
gav Andersen en af sine Tinsoldater for at han ikke
skulde være saa skrækkeligt alene. Edvard Collin’s
store Arbejde bringer den Oplysning om Springfyrenes
Tilblivelse, at en lille Pige en Dag viste Andersen
en Springgaas og spurgte ham, om han troede, den
kunde springe saa højt som en Loppe. Endnu samme Dag
havde Digteren Springfyrene færdig. Morsom er ogsaa
Meddelelsen om, hvorledes Gollin ret uforskyldt kom
til at afgive Modellen til Hovedpersonen i Skyggen.
At Frøkorn, der for Andre synes Fnug, kunde blive
Spirer til Saadanne Mesterværker som de nævnte
Eventyr, viser hvor frugtbart det Jordsmon var,
hvori de faldt.
V.
Naar man gennemblader Pragtudgaven af de to Bind
udvalgte Eventyr, hvori Hans Tegners ypperlige Kunst
har formælet sig med Andersens Fantasi og med de
danske Børns, for hvem han fra først af fortalte
og skrev, saa slaar det En fremfor Alt, hvor danske
de er. Danske ikke blot ved Blidheden, Skelmeriet,
Spøgens Uskyld, Lunets Arabesker, alle Overganges
Smidighed, men danske i den hele ejendommelige
Sprogtone. Hvordan mon de tager sig ud paa fremmede
Sprog? Halvdelen af Viddet og Spøgen maa jo gaa
tabt Jeg gad nok vide, hvad dette hedder paa Tysk:
«Du kan tro, det er sandt, hvert Ord jeg siger!»
sagde Kragen. «Jeg har en tam Kæreste, der gaar
frit om paa Slottet, og hun har fortalt mig Alt. -
Det var naturligvis ogsaa en Krage, hans Kæreste,
for Krage søger Mage, og det er altid en Krage.» Og
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
