Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. Andersen
21
og snakker Ægyptisk. Saa males med faa Ord Andersens
typiske Bygning paa Landet: den gamle Herregaard med
de dybe Kanaler og fra Muren ned til Vandet de store
Skræppeblade, der var saa høje, at et Barn kunde staa
oprejst under dem. Her ligger den rugende And, som
udvikler sig til at blive den grimme Ællings brave,
men urimelige Stedmoder.
Saa følger Barselstuestemningen under Udrugningen og
den herlige Samtale med den gamle And, der kommer
«for at gøre Visits (Jeg husker fra første Læsning
af Den grimme Ælling, at jeg maatte faa Ordet «Visit»
forklaret og ligeledes, at jeg spurgte om Betydningen
af Udtrykket: «Har jeg nu ligget saa længe, saa
kan jeg ligge Dyrehavstiden med».) Derefter som den
indledende Meddelelse i et Drama den grimme Ællings
første Erfaringer fra det Øjeblik, da den stor og
styg vælter ud af Ægget, dens første Indførelse i den
Verden, som Andegaarden udgør, en Verden, der har alle
den store Verdens væsenlige Kendemærker: Kampen om
Aalehovedet og Udmærkelsen ved den røde Klud om Benet
Dernæst Modtagelsen, Ællingen faar af Ændernes Næb:
«Han er for stor og aparte, han skal nøfles».
Ikke mere end et Dusin Linjer behøver Andersen
til at udmale, hvorledes Hadet, den grimme Ælling
vækker, efterhaanden udvikler sig til en fuldstændig
Forfølgelse fra de forskelligste Sider, indtil Fuglen
undflyr.
Den er udenfor Andegaarden, og andet Afsnit af dens
Liv begynder.
Den træffer de flotte Vildgæs, oplever en Jagt og
skræmmes ved den glubske Jagthunds Nærhed, lærer Død
og Forfærdelse at kende, løber bort fra Blodbadet i en
susende Blæst. Hvert eneste af de hidtil optraadte
Dyr har været tegnet med sikkert Mesterskab;
Andersen synes at have iagttaget Ænder og Gæs som
de ypperste japanske Malere iagttager de Fugle, de
maler. Nu indfører han sin Ælling i Menneskeverdenen,
forsaavidt Bondehuset med Hønen og Katten ejes af en
gammel Kone, der giver sit Besyv med. Dog atter her
er det Dyrene, som fremhersker. Og Morskaben stiger,
jo mere det slaar Læseren, at Hønen og Katten uden
at sige et Ord, der kan kaldes unaturligt, eller
nævne en Ting, der ligger udenfor deres Synskres,
ene to er den hele danske Andegaard om igen. Baade
Høne og Kat appellerer da ogsaa til den gamle Kone,
og «klogere end hende er der ingen i Verden*. De
spørger Ællingen, om den tror, at selv hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
