Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
H. C. Andersen
Andersen havde da altid med sine to lange Ben godt
Fod; fæste i Kjøbenhavn, selv om hans Hoved ragede
helt op i Fata M organ as Sky slot.
Den nulevende Slægt er ikke mere saa husvant i dette
Slot, som den Slægt, for hvilken H. G. Andersen
fortalte. Det er gaaet de Nulevende som det gaar
hans Prinsesse Elisa paa hendes Himmelflugt. Halvt
svømmende i Luften ligger der for hende et Bjergland
med skinnende Ismasser paa Fjeldene og midt derpaa
strækker sig et milelangt Slot med den ene dristige
Søjlegang ovenpaa den anden. Hun spørger de vilde
Svaner, hendes Brødre, om det er det Land, hun
skal til, og erfarer, at det er kun Fata Morganas
omvekslende Skyslot. Hun stirrer derpaa; da styrter
Bjerge, Skove og Slottet selv sammen. Slottet bliver
til Kirker, Kirkerne til en Flaade, der sejler under
hende; Orgelklangen er kun Havets Brusen. Tilsidst
forsvinder Alt og der er intet uden Havtaage tilbage,
som jager hen over Vandet.
De unge i Slægten nu ser hverken Slotte eller
Kirker mere for sig, og Elementernes Musik er deres
Orgelmelodier. Hverken Andersens Kongedyrkelse
eller Formen for hans Religiøsitet gør længer noget
Indtryk, og hvor han giver sin Fantasi frit Spil,
er selve det Fata Morgana, han bygger i Skyerne,
ikke dristigt nok i sin Arkitektur til at bringe
vore Hjerter til at banke, ikke heller befolket af en
saadan overmenneskelig Fé- og Aandeverden, som kunde
forlokke vor Indbildningskraft. Fata Morgana er jo
ogsaa en sydlandsk Skabning, formet af romanske Folks
Fantasi. Men Andersen har ikke en Draabe romansk
Blod i sine Aarer; er kun en Tilskuer til Sydens
Drømraebygninger og Drømme-skikkelser. Bygmester er
han alene paa nordisk Grund.
Han er en Nordbo og en Dansk, ikke storstilet men
blød, vittig, lunerig og skemtefuld, virkelighedstro
indtil det ganske Smaa, endog i Eventyrets
Drømmeverden.
Han er nøjere det danske Almuesbarn, der er
blevet Digter og Geni; det vil sige, at det menige
danske Folk, som det var ved det 19. Aarhundredes
Begyndelse, er blevet personliggjort i ham, saa
han har overtaget som Arv Alt, hvad dette Folk
gennem et Aartusinde havde frembragt eller omformet
af Sagn og Eventyr, skrækindjagende eller lystige
Opfindelser og Historier; han optog det i sit Sind,
tillempede det saa efter sin egen Personligheds og
sin Tidsalders Krav, og gav sig snart til selv at
opfinde i beslægtet Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
