Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
29
Saa vel under jeg Tove, som vilden Ulv i Skove,
Jeg giver hende Gaarde tre, brænde hun op med alle
de!
Her er de to Kvinder skarpt stillede op mod hinanden,
den ene svarende til Datidens Kvindeideal, den anden,
hvem Driften til Enebesiddelse af hendes Husbond gør
til Morderske.
Hvorvidt der er noget historisk i Skildringen af de
to Kvioders Stilling til hinanden, som den udmales
i Visen, lader sig ikke afgøre. Naar Steenstrup
imidlertid i Danmarks Riges Historie affærdiger
Spørgsmaalet med Sætningen: «Der vides Intet om,
at Valdemar har staaet i Forhold til Tove, efter at
han havde ægtet Dronning Sofie», saa er dette vel
sandt, men kun saaledes forstaaet, at det Modsatte,
der heller ikke vides, er fuldt saa sandsynligt.
Valdemars Giftermaal med Sofie var et politisk
Skridt. Han trolovede sig med hende, da han svigtede
Kong Svend og sluttede sig til Kong Knud, Sønnen af
hans Faders Morder. Han lod sig vel paavirke af Knuds
Mænd, der i Samtaler med Valdemar altid fremhævede
Sofies store Dejlighed, men han krævede haardnakket
en anselig Medgift eller, som Saxo udtrykker det:
Valdemar sagde, at Jomfruens Fattigdom #var en
Hindring for, at haji kunde ægte hende, thi hendes
Fader var en Russer, saa der var slet ingen Godser,
hun skulde arve i Danmark. Han fæstede hende først,
da Knud havde lovet ham at give hende en Trediedel af
hele hans Fædrenearv i Medgift, og overdrog da Sofie,
som endnu var et Barn, til en gift Kvinde ved Navn
Bodil, for at denne kunde opdrage hende. Til Tove
havde en Lidenskab draget ham. Om Lidenskab kan her
end ikke være Tale. Valdemar ægtede Sofie, da han
efter Overfaldet i Roskilde vilde samle den myrdede
Kong Knuds Tilhængere om sig.
Sofie har været overordenlig smuk, det siger Saxo,
der ellers behandler hende med Kulde, og Svend
Aagesøn fremhæver det i de stærkeste Udtryk (cujas
eximiæ palchritadinis formam omni venustatis artificio
natara elaboravit). Udtrykkene tyder paa, at .hendes
Ynde har været lige saa stor som hendes Skønhed,
og dertil svarer den Omstændighed, at hun baade paa
fædrene og mødrene Side var af slavisk Blod. Faderen,
Volodar, var en russisk Fyrste, Moderen, Richissa
eller Swentoslawa, en polsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
