Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
35
ning Helvig, til hvis Adelsmænd en Folke Algotsøn
har hørt, om hvem forøvrigt lidet vides, men der
nu digtes at være bleven henrettet som Dronningens
Elsker til Straf for Toves Død.
Helt forunderligt og lærerigt er det endelig at se,
hvorledes Elementerne fra den oprindelige og den
senere Folkevise, de forskellige Sagn, der knytter
sig til Kongen og til Tove, til Navnet Helvig og til
Navnet Folkvard, endelig Historikernes Fejltagelser,
Misforstaaelser og tit ganske urimelige Gisninger,
de kunstige Stedsbestemmeiser, først Gurre, saa
Rugen, de lavede Slægtskabsforbindelser, Tove og
Henning Podebusk, alt tilsammen kommer til at danne
en Slags frugtbar Muldjord, i hvilken det nittende
Aarhundrede igennem, fra 1835 til 1899, en frodig og
broget Digtning skyder op.
III. Sagnets Behandling i det nittende Aarhundrede.
Af de Digtere, der i det nittende Aarhundrede
har optaget Sagnet om Valdemar og Tove til
poetisk Behandling, er vistnok Ingemann i
Tiden den første. Ikke at dette Sagn for ham
har en Hovedinteresse, men han indfletter
det i sin Roman Prins Otto af Danmark (fra
1835). Hvad der i hans Fremstilling af Sagnets
Hovedperson er af Karakterkunst, det er tyndt og
lidet fængslende. Særligt kommer hos ham Kongen
tilkort. Ingemann afskyer Valdemar Atterdag som den
kloge og kolde Politiker, den ganske uromantiske
Konge. Der er derfor ikke heller det mindste
Romantiske i hans Forhold til Tove, hvem Ingemann
med sin gode borgerlige Moral nærer et hjerteligt Had
til. Hun er Kongens Slegfred, en lille køn Dame fra
Rugen, Søster til Hr. Henning Podebusk. Saa tit hun
fremtræder, siger Ingemann letfærdig om hende. Hun
er sanselig og hovmodig; forførerisk mod Kongen og
uforskammet mod Dronning Helvig. Dronningen er dybt
krænket og ret hidsig, men da hun dog er den lovlige
Hustru, bærer Ingemann over med hende. Det er ikke
hendes Agt at lade Tove brænde helt ihjel. Hun
klipper blot det smukke Haar af hende og vil saa
lade hende ^svede» dygtigt. Men da hendes Tilbeder
Folkvard Lovmandssøn netop da kommer til og udøser
sin elskovsfulde Dyrkelse for hende, glemmer hun den
indespærrede Tove, til det er for sent. Kongen hævner
sig ved
at lade Folkvard henrette.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
