- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
36

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 Danmarks historiske
Folkeviser

Henrivende er Heibergs Behandling af Æmnet l
Syvsoverdag (1840). Ogsaa her er Kongen bleven
Valdemar Atterdag. I Stykket er Tove død. Det synes
ikke, som om Dronningen har dræbt hende. Naar Kongen
her hader Helvig, saa er det, fordi hun spiller under
Dække med sin Fader, den slette Hertug Valdemar af
Slesvig, der hemmeligt er i Forbund med Grev Gert. De
Virkemidler, Heiberg har benyttet, er to. Først Sagnet
oni Toves Ring, der knytter Kongens Hjerte skiftevis
til enhver, Mand eller Kvinde, der besidder den,
og tilsidst til selve Gurre, da Ringen er kastet
i Gurre Sø. Dernæst Sagnet om Kong Valdemars vilde
Jagt Kongens Sorg og Jagtens vilde Støj er behandlede
i to dejlige Digte, fra hvilke Stykkets digteriske
Stemning Straaler ud:

Det er tungt, naar Hjerterne skilles ad, sorn da
Volmer skiltes fra Tove. Trøst ej findes i Rosens
Blad, Stjernernes Glimten, Duggens Bad. Hvad hjælper
de grønne Skove! Kongen er bedrøvet, Kongen er tavs.

Den vilde Jagt er første Gang behandlet i
dansk Poesi i

Heibergs:

Ved Kvæld, ved Nat i Skov, i Krat Jægerne fare.

Hornene klinge, Hundene gø. Hør Ekko svare fra Gurre
Sø. Af Sted, uforsagt! Her er Kong Valdemars vilde
Jagt.

Omtrent samtidig benyttede Christian Winther, der i
Henrik og Else havde givet et saa indtagende Billede
af Valdemar Atterdag, Navnene Volmer, Tove, Gurre
i et af sine sødeste og mest melodiøse Digte Kong
Volmer paa Rejsen. Det er smeltende varmt og ømt Det
begynder:

Mig tykkes alt fra min høje Hest at høre min Due
kurre. O, Dejligste! snart er jeg din Gæst i din Rede,
det grønne Gurre. Alt som jeg farer i Skovene frem,
gennem Moser og dybe Dale, synes mig høre omkring
dit Hi em de fløjtende Nattergale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free