Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
39
stikker i denne Valdemar, der i Landskabets Stilhed
føler sig blidt skudt tilbage til sig selv, og i denne
Tove, for hvem Himlens og Jordens Former og Farver
blot er et Udtryk for, hvad Gud har drømt. Midt under
Jubelen i Mødets Stund dukker hos denne Valdemar
Tanken op om de usalige døde Slægter, der opstaar
af deres Grave og længes mod Lyset, og om den Tid,
da han selv som død skal samle Ligdragten om sig
mod de kolde Vinde, og med Gravkors riste Toves
kære Navn i Mulden. Helt gennemtrængt er dette Digt
med Dødsanelser. I Skovduens Sang meddeles uden
dramatisk Effekt rent elegisk Toves Død for Helvigs
Had, og Kongens Sorg da han i Bondekofte kørte med
Kisten. Valdemars Elskov er den dybe, neppe sanselige
Følelse af den sjælelige Enhed, han og Tove udgør;
deraf Lidenskaben og Vreden mod Gud i hans Klage.
I Afsnittet Den vilde Jagt, hvor baade enkelte
Stemmer og Kor gør sig virkningsfuldt gældende,
er bl. A. indført et burlesk Element ved Klaus
Nars Skikkelse, som Drachmann i sin Gurre har
beholdt. Jacobsens Vilde Jagt begynder kraftig og
malerisk:
Vaagner, alle Kong Volmers Mænd! spænder rustede Sværd
ved Lænd, henter i Kirken det støvede Skjold, prydet
med Mærker af Dyr og af Trold! Væk Eders Heste, der
græsser i Muld, sæt dem i Siden de Kringler af Guld,
sprænger mod Gurreby, det er Dødningegry!
I sin Tove (fra 1898) har Ludvig Holstein, som med
Rette er anset for en af Danmarks ypperste Lyrikere,
forsøgt sig som Dramatiker. Han har altid i korte
Digte fuld Sikkerhed i An-slaget af Tonen og i
Udtrykkets Naturlighed og Ejendommelighed. Den
milde Majlufts, den blomstrende Æblegrens og de
flyvende Svaners Sanger er han, simpel og dyb
som faa. I sit Dramas Prosasamtaler er han mindre
oprindelig, fordi han har givet sig til haardnakket
at efterligne Ordskiftet i Shakespeares Lystspil og
i de humoristiske Partier af Sørgespillene. Han har
bevaret Sagnets Navne Volmer og Tove. Henning har
faaet et nyt Efternavn og Folkvard er bleven en Herre
i Kongens Følge. Tove véd længe ikke, hvem Volmer er,
skræmmes tilbage, da hun erfarer, han er Konge. Hun
og Volmer veksler i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
