Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
43
Forsaavidt den Vildman dsagtighed. der i
Straffene saavel over Kirstine som over Buris
kommer til Udbrud, skulde forekomme usandsynlig,
maa bemærkes, at den ganske svarer til endnu langt
senere Tiders Retsbegreb. Dr. Sofus Larsen har
i et af sine righoldigste og lærdeste Arbejder,
den store Afhandling Endnu en Gang Uden Kirsten og
Prins Buris (i Åarbøger for Nordisk Oldkundighed og
Historie 1897) fyldestgørende gjort Rede for dette
Forhold. Hvad Kongen med saa megen Raahed øver, er
en Slægthævn, som hjemledes ved Tidens Æresfordomme
og Retsforestillinger. Det synes efter en Antydning
i Jyske Lov, at den Kvinde, der havde gjort sig
skyldig i Forhold til en Mand udenfor Ægteskab, efter
gammel Sædvane har havt sin Boslod forbrudt, og en
Udtalelse i Anders Sunesøns Skaanske Provinsiallov
tyder utvivlsomt paa, at hun undertiden desuden
blev pisket, en Anskuelse, der bestyrkes, naar
man iagttager, at Piskning fra Reformationstiden
af hyppigt omtales som Straf for ’letfærdige
Kvinder. Ogsaa det synes at staa i Sammenhæng med
gammel Sæd, at Dronningen for at overbevise Kirstine
tilsidst giver sig til at presse hendes Bryst. Thi
endnu i det 16. Aarhundrede paabødes, som Troels Lund
har godtgjort, fra Regeringens Side aarligt Saadanne
Malkeprøver for at opdage mulig Løsagtighed hos den
kvindelige Befolkning.
Hvad Mishandlingen af Buris angaar, saa var denne
hjemlet ved Lovbestemmelser i Datidens Købstadlove. I
Slesvigs gamle Stadsret har Dr. Larsen paavist en
Bestemmelse om, at i et Tilfælde som det foreliggende
Broderen eller en anden Slægtning kunde straffe
Forføreren, og i den ældste Lundske Stadsret hævdes
der ham udtrykkelig Ret til at lemlæste denne.
Naar endelig det Spørgsmaal rejses, om Kong Valdemar
den Første, kaldet den Store, kunde tænkes i Stand
til et saadant Raseri og en saadan Grusomhed, som
tillægges ham i Visen, da har alle Forskere været
opmærksomme paa et i forsigtige Udtryk affattet Sted
hos den samtidige Svend Aagesøn, hvor der tillægges
Kongen større Grusomhed end retfærdigt var mod hans
Mænd (in snos tantum plus justo crudelior).
Visen tager heftigt Parti mod Dronningen, der kun
er ond og males sort, heftigt Parti for Kirstine,
der er helt igennem god, uskyldig og Martyrinde. At
Buris alene i Kraft af Dronningens Trolddomsruner
kan vinde hende, sker til Ære for hendes Renhed og
Hvidhed. Han behandles uden Velvilje, men ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
