- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
48

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48 Danmarks historiske
Folkeviser

w

spæde Søn til Danmark. Er Burisleif flygtet sammesteds
hen, da har han og Kirstine som nære Frænder havt
rig Lejlighed til at se hinanden og lære hinanden at
kende. Den fuldstændige Tavshed, som Saxo iagttager
om svenske Forhold efter Aar 1163, lader ane, at der
er foregaaet Begivenheder, som han efter sin hele
underdanige Stilling til Absalon og Kongen ikke vovede
at omtale.

Saa usikkert er vi stillede, naar vi vil give
Folkevisens Personer historisk Grund under
Fødderne. Vi véd ikke nøjagtigt, om hvilken
Prins Buris af to eller om hvilken Dronning
Kirstine af to der er Tale. Vi véd ikke, om Visen
gengiver deres Skæbner blot nogenlunde rigtigt. Vi
har kun en Gravsten med udvisket Indskrift, et
Sagn af uvis Oprindelse, nogle ordknappe, maaske
forsætligt vildledende, Sætninger hos Saxo og nogle
kortfattede, maaske vildfarende, Udtalelser i danske
og fremmede Aarbøger. Det er af Saadanne Elementer,
vor Middelalders intime Historie bygges op. Kun saa
meget kan vi skønne, at fyrstelige Damer da som nu
fik liden Glæde af erotiske Ubesindigheder og at deres
Elskeres Lod i Reglen ikke var misundelsesværdig.

Marsk Stig.

1. Viserne.

Forskerne har været temmelig enige om at se den
højeste Udvikling af dansk middelalderlig Folkepoesi i
de Viser, der krystalliserer sig om Mordet paa Erik
Klipping i Finderup, Natten til den 22. November
1286.

Dyrkere af Folkevisen, der har Saadanne Fortjenester
af dens Bevarelse som Anders Sørensen Vedel og Svend
Grundtvig, har betragtet Versene om denne Begivenhed
som udgørende en eneste omfangsrig Vise, og den Mand,
der i vore Dage har gjort dem til Genstand for det
opmærksomste og mest indtrængende Studium, Dr. Sofus
Larsen, er tilbøjelig til samme Synsmaade.

Andre, ikke mindre sagkyndige, Lærde som Julius
Martensen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free