Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Danmarks historiske
Folkeviser
blev straks ved store Ofre vunden af Enkedronningen
og hendes Mænd. Af de som Ophavsmænd til Kongemordet
mistænkte og dømte var især Grev Jakob af Halland
og Marsken Stig Ånders-søn mægtige Mænd; den sidste
var særlig udpeget som Modstander af Kong Erik, da
han i sin Tid havde nægtet at være med til Hylding
af Kongesønnen som Tronfølger. At han skulde have
været Sammensværgelsens Hoved, véd de Samtidige dog
intet om; snarere synes Grev Jakob af Halland at
være betragtet som saadan. At Marsken skulde have
havt en privat Forurettelse at hævne, er ligeledes
Samtiden ubekendt. I de ældste poetiske Vidnesbyrd
om det Indtryk, Drabet gjorde, to Digte af den
tyske Minnesanger Rumelant, der havde opholdt
sig ved det danske Hof, og som øjensynligt har
skrevet umiddelbart under Indtryk af Kongemordet,
endnu før nogen dansk Folkevise var bleven til,
behandles Morderne med Foragt og Spot. I det første
Digt, som blot i Almindelighed opfordrer det danske
Folk til Hævn., synes Rumelant endnu ikke at vide,
hvem der mistænktes for Drabet, i det andet haaner
han Drabsmændene, der har bibragt den sovende Konge
seks og halvtredsindstyve Saar, for deres uværdige
Fejghed:
Si mtigen wol kuene recken sin.
Nærmest Rumelant, øjensynligt ogsaa tilhørende
Samtiden, kommer den danske Vise, som i sin Tid Svend
Grundtvig anbragte midt i sit lange fortællende Digt
om Marsk Stig:
De ere saa mange i Danemark, som alle vil Herrer
være; de rede dem til Ribe og lode dem Klæder skære,
For nu stander Landet i Vaade.
Den Riddersmand, som har digtet denne Sang om
de som Graamunke formummede Sammensvorne, der
udspejder Kongen og følger ham allevegne, til der
bliver Lejlighed til natligt Overfald, har ikke følt
synderlig mindre levende (om end mindre personligt)
med det danske Hof end dette Hofs tyske Sanger,. Han
har utvetydigt lagt sin Uvilje for Dagen ikke blot
mod Rane Jonssøn, der værgede sin Herre som en Skalk,
men mod de mange, der vilde være Herrer i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
