Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Danmarks historiske
Folkeviser
var villig til at fri sig for Beskyldningen med Ed,
en Vise, hvor Marsken med Selvfølelse vedkender sig
Drabet.
Saavel i hin Visestump som i den lange Markstigvise,
i hvilken en digterisk højt begavet Mand har forsøgt
at sammenarbejde alle de ham foreliggende Viser
om Findérupdrabet med nye Elementer, har Marsken
en privat og personlig Grund til Had mod Kong
Erik. Kongen har under hans Fraværelse i Leding med
List eller Vold bemægtiget sig hans Hustru. Medens
hun i den nysberørte Vise endog efter Kongemordet
var vel tilmode, ved godt Lune og uden Anelse om, at
hendes Ægteherre kunde løbe nogen Fare ved at kaldes
til Hoffet, er hun her bleven den krænkede Kvinde,
der ved Marskens Tilbagevenden fra Orlog ikke vil
gaa ham i Møde, men kræver Hævn.
Julius Martensen har i sin Afhandling anført nogle
forstandige Ord af en tysk Forsker om de skotske
Folkesange. De gaar ud paa, at altsom Følelsen for
det store Hele svækkes, træder i Folkedigtningen
Familietragedier, især Saadanne, der drejer sig om
det Kønslige, i Stedet for de politiske Kampe. Kun
bør det bemærkes, at Udtrykket Folkedigtning her
er et vildledende Udtryk for Adelsdigtning, der
efterhaanden bliver Folkepoesi. Og Adelsdigtningen
søger sig gerne en adelig Helt. Iøvrigt ligger det i
selve Balladepoesiens Væsen, at den fører de politiske
Stridigheder over paa det private Omraade og gerne
giver Handlingen en erotisk Bestanddel. Martensen
har med Rette anført som jævnsidesløbende Træk
Sagnet om, at Valdemar Sejrs Overrumpling paa
Lyø var foranlediget ved Kongens Krænkelse af
Schwe-rinergrevens Hustru Audacia, og Sagnet om, at
Kong Haakon af Norge lod Audun Hugleikssøn henrette
paa Grund af dennes Kær-lighedsforstaaelse med
hans franske Dronning - begge Dele en senere Tids
Udsmykning af rent politiske Handlinger.
I den lange Vise, især som Grundtvig i sit Udvalg
giver den, er der optaget mangt og meget, som er
en Gang for alle vedtagne Elementer. Under Olriks
Hænder fjernes altid saare meget Overflødigt, men
stadig er der ikke lidet tilbage, som er Visernes
Fællesgods. Tydeligt nok har de fleste af de Mænd,
der har medvirket ved Visernes Udformning, kun været
i ringe Grad personligt udprægede, men har betragtet
sig som tilhørende, hvad man under andre Forhold
vilde kalde en Skole, har helt igennem været baarne
af Vedtægt og Overlevering. Endog de evne-rigere
iblandt dem har følt som den gamle homeriske Sanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
