Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
53
fra Kyme, om hvem det hos Anatole France hedder,
at han var en rigtig god Digter, thi han iagttog
opmærksomt poetisk Skik og Brug, og hans Vers skilte
sig i ingen Henseende fra Forfædrenes.
Selvfølgelig var der ikke en Vrimmel af virkelige
Digtere, der sad rundt om paa Riddergaardene i det
13de og 14de Aarhundrede i Danmark. De vel femhundrede
Viser, der er komne til os, er vistnok kun en ringe
Del af dem, der har været sungne, dog de allerfleste
har ikke været opfundne her, men er blevne bearbejdede
og tildels ligefrem oversatte fra Engelsk eller
Tysk. I den store hjemmeavlede Afgrøde, der bliver
tilbage, er der atter en lille Stab Kærneviser,
efter hvis Type de andre er blevne formede; Saadanne
er Viserne om Valdemar den Første og liden Kirsten,
Elverskud og Viserne om Marskstig. Skønt Forskellen
mellem den Ridder, der bidrog til sine Standsfællers
selskabelige Underholdning som Digter, og den,
der gjorde det som poetisk Bearbejder, rimeligvis
i Middelalderen ikke har gjort sig gældende for
Bevidstheden (ellers vilde vi kende idetmindste et
Par Navne), ligger det i Sagens Natur, at der mellem
de talrige, der rundt om paa Gaardene gav sig af
med Frembringelse af Danseviser, har været nogle
faa, som sad inde med virkelig digterisk Evne. Vi
véd intet om dem, end ikke en enestes Navn, véd
ikke, om de ypperste frembragte meget eller ganske
lidet. Men det er om disse faa Talenter, at hele vor
Folkevisedigtning har dannet sigr og en enkelt Gang
kan vi, som ved Marskstigdigtningen, tydeligt spore,
hvorledes Viserne kommer til at udgøre en Digtkæde,
og hvorledes der af denne forsøges udformet en stor
poetisk Fortælling.
II. Æmnets Udformning.
I den ældste og smukkeste korte Vise om Kongemordet
i Finderup er der megen Stemning. Medfølelsen er paa
den slagne Konges, hans Dronnings, hans lille Søns
Side. Landet er i Vaade paa Grund af Eriks Drab. -
Morderne, der her er formummede som Graamunie,
forbliver formummede ogsaa for os. Deres Bevæggrund
er Selvraadighed; de er de mange, der vil være Herrer
i Danmark. Intet Navn paa dem nævnes; Marsk Stigs
Navn forekommer slet ikke. Kongen betegnes kærligt
som «den unge Konge»; han er Offeret. Til Offeret
svarer en Judas. Rane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
