Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Danmarks historiske
Folkeviser
er Forræderen, der kun fører et Skinforsvar, værger
sin Herre som en Skalk. Dronningen er den ædle Kvinde,
der ved Synet af Smaadrengen, som kommer ridende
paa Kongens egen Hest, betages af Angst for sin kære
Herres Liv. Selve hin Smaa-dreng er som Koret, der
taler med Folkets og Digterens Røst i øm Bekymring:
Landet staar i Vaade, vogt nu vel Eders Rige, Eders
Bo, Eders unge Søn!
Da paa det næste Stadium Marsk Stigs Skikkelse dukker
op - som den anklagede og forviste - frembyder Æmnet
fem Hovedfigurer: Kongen, Dronningen, Marsken, hans
Hustru, Rane Jons-søn. Det er lærerigt igennem en
halv Snes kortere Viser og nogle lange, der hører
til Marskstig-Kresen, foruden adskillige andre om
Marskstigs Døtre og om Rane at se, hvorledes Æm-nets
Udvikling og Karakterernes Udformning og Omdannelse
foregaar.
Fra det Øjeblik af, da Marsk Stig bliver
Midterskikkelse, altsaa Helt, skifter Kongen
Karakter. Han er ikke mere et Offer, men en
Forbryder. Hans Død er velfortjent Straf, idet
Marsken ikke længer er en Sammensvoren, der har lejet
Drabsmænd, ikke længer en Morder, men en Hævner. Da
Marsken en Dag vender hjem fra Leding, erfarer han,
at Kongen i hans Fraværelse med Vold har besiddet
hans Hustru. Dette bliver da Drabsdigtnin-gens
Udgangspunkt. Men saasnart Fantasien har faaet fat
i dette Træk, gaar den bagved det og genopbygger det
tidligere Skete:
Kongen har sendt Marsken i Krig for imens at være
ene med hans Hustru. I Viserne omformes det Sted,
hvor Marsk Stig efter en ængstende Drøm stævnes til
Hove som anklaget for Kongemord, til det Sted, hvor
Drømmen varsler om hans Bort-sendelse i Leding. I
begge Tilfælde beder han sin Hustru tyde Drømmen;
i begge beroliger hun ham. Men med den Trang til at
forberede, som betegner den mere ukunstlede Digtnings
Overgang til den bevidste Kunstdigtning, indfører en
af Opskrifterne (B) allerede her det Træk, at Marsken
advarer sin Hustru mod Kongen:
Hør I det, stolte Fru Mettelille,
I vogte saa vel Eders Ære,
thi haver jeg det forsandingen spurgt,
Danerkongen han haver Eder kær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
