- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
59

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks historiske Folkeviser
59

Epopé, kun korte Viser; men i Markstig-Sangene er der
et Tilløbet til større fortællende Poesi, som n’ærnier
sig til at udgøre et Hele. Den historiske Sandhed
indtræder kun for en ringe Part i den episke Digtning
som Bestanddel; iøvrigt opstaar den af Rygter (som
dem om Dronningen), af skiftende Stands-Forkærlighed
og -Fjendskab, af Trang til Heltedyrkelse og til
at finde Retfærdighed i det historisk Skete, af
Fantasiens Drift til at vide Besked med det Skjulte,
se det Ubekendte lyslevende for sig og begrunde det
Hændte. Fantasien omformer, vedhæfter og opfinder,
efterligner Forbilleder og stiliserer kunstnerisk,
saa meget friere og hensynsløsere som de Træk, den
Enkelte tilføjer eller omdigter, optages og bearbejdes
af den folkelige Fællesfantasi.

Niels Ebbesen.

Visen om Grev Gerts Drabsmand har været Genstand
for mangesidigt og omhyggeligt Studium fra danske
Historikeres Side. Svend Grundtvig, A. D. Jørgensen,
Thiset, Steenstrup, Erslev, Axel Olrik har behandlet
den. I Aarbøger for Oldkyndighed og Historie har
sidst Dr. Sofus Larsen gjort den til Genstand for
indgaaende videnskabelig Drøftelse,

Selvfølgelig er Visens Værdi som Kunstværk uafhængig
af dens Værd som historisk Kilde; men dog er de to
Ting ingenlunde hinanden uvedkommende. Naar en Vise
om historiske Forhold fjerner sig stærkt fra det
historisk sande eller sandsynlige, vil det undertiden
være, fordi den er bleven Udtryk for uægte Følelser,
for senere Tiders Hang til tom Heltestil eller lige
saa tom Nationalforfængelighed. Idet Visen om Niels
Ebbesen sammenholdes med alt, hvad vi ellers af danske
eller tyske Krøniker og andre Kilder véd om Drabet paa
Grev Gert af Holsten den 1ste April 1340 i Randers,
kastes der Lys over dens egen Troværdighed som Kilde.

Paa hvor svigefuld Grund man her bevæger sig, er
indlysende for den almindelige Læser, naar han ser,
ikke blot, at de forskellige Varianter af Visen
modsiger hinanden i deres Frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free