Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Danmarks historiske
Folkeviser
stilling af Begivenhedens Gang, men naar han
sammenligner, hvorledes Visen tager sig ud, som den
fremtræder i hel og lutret Form hos de to Udgivere af
den i populære Samlinger. Hos Svend Grundtvig har den
i Folkeudgaven af 1882 ikke mindre end 98 Strofer,
hos Axel Olrik i Folkeudgaven af 1899 kun 58 og med
en anderledes affattet Slutning kun 49. I sidste
Tilfælde er altsaa et halvhundrede Strofer udskilte
som forstyrrende Tilføjelse - d. v. s. Halvdelen er
strøget. Rigtignok gør Visen netop i denne sidste
Fatning et Indtryk af forsætlig Forvanskning, idet der
her gøres et fædrelandsvenligt Forsøg paa at forvandle
det utvivlsomme natlige Overfald til en under de
givne Forhold umulig Bedrift ved fuldt Daglys.
Et Hovedspørgsmaal er selvfølgelig det, om Visen,
muligvis et Parti af Visen, kan eller maa føres
tilbage til Begivenhedens Tid. Skønt Forskere af
Oldtidskvad i Almindelighed har et Hang til at lægge
disse længere tilbage i Tiden, end rimeligt er,
taler adskilligt for, at den oprindelige Forfatter
ikke har staaet Begivenheden fjernt; han kender ikke
blot de rigtige Navne paa de Slægtninge af Niels
Ebbesen, som forekommer l Grevens Samtale med denne,
men, hvad mere er, han stiller Datidens danske
Opfattelse af Hirdmandsforholdet overfor Datidens
tyske, som den udtales af Greven; efter dansk Skik
kunde Tjenesteforholdet op-siges af Herremanden,
efter tysk kun af Fyrsten. Mere end et Fingerpeg
giver dette dog ikke. Folkevisen stammer jo ikke fra
Folket; den er oprindelig digtet af fornemme Mænd, og
saaledes har Ebbesen-Visens Digter kunnet sidde inde
med boglig Kundskab til Tidsalderen ad Veje, vi nu
ikke véd. Dr. Larsen finder i enkelte Strofer bestemte
Vidnesbyrd om Samtidigheden. Han anfører Linjerne:
Igaar holdt du i Hr. Bugges Gaard med hundrede Mænd
i Plade
for at gøre opmærksom paa det sidste Ord, idet
han gør gældende, at allerede kort efter Aar 1400
erstattedes Plade og Ringbrynje af den sammenhængende
Jernrustning.
Mere undres man over den Beviskraft, Dr. Larsen
tillægger
Strofen:
Gud naade din Sjæl, Niels Ebbesen, mens du i Live
vaar! Saa mangen Tysk i Dannemark den samme Vej
skal gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
