- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
61

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks historiske Folkeviser
61

Af denne Strofe skal vi ikke slutte mindre, end at
Visen er skrevet inden Landet efter Niels Ebbesens
Død endnu var fuldstændig befriet fra de fremmede
Voldsmænds Herredømme.

I Grundtvigs Folkeudgave lyder Verset:

Gud glæde din Sjæl, Niels Ebbesen! om du i Live vaar,
saa mangen Tysk i Dannemark den samme Vej skulde gaa.

hvorved Meningen ikke blot er ændret, men al
Tidsbestemmelse falden bort. Udbruddet er kun et
Udbrud af Tyskerhad i Almindelighed. Dog Hovedsagen
er, at denne Strofe sikkert ikke er samtidig med
Visen i dens ældste Form. Aand og Stil i den er en
helt ny. Man har ud fra den strenge Holdning af det
anerkendt Ægte og Oprindelige i Visen Ret til den
største Mistænksomhed overfor de lyriske Udbrud i
enkelte Varianters Slutning.

Ejendommeligst udformet er Visens Begyndelse,
Samtalen mellem Niels Ebbesen og Gert: denne er
først imødekommende, tilsyneladende velvillig, saa
frittende, lader dernæst Ebbesen forstaa, at hans
Færd giver Anledning til Mistro, forsøger atter paa
at bruge ham som Mægler, aabenbarer endelig overfor
Afvisningen sin Raahed uden Maske.

Hvad Niels Ebbesen overfor Greven hævder er kun
Adelsmandens Ret til at opsige sin Herres Tjeneste,
naar han lyster. Nationaliteten berøres ikke med
et Ord; de jyske Herrer, som nævnes, har tidligere
alle været i Tjeneste hos Greven, og dette lægges
dem ingenlunde til Last. Samtidige Kilder tyder paa,
at ogsaa Niels har været Grevens Mand.

Den stærkeste Patos udfolder Niels Ebbesen underligt
nok overfor den tilslørede Beskyldning for at have
ondt i Sinde mod Greven (thi dette maa jo være
Meningen med Ordene om de hundrede Mænd). Her alene
tager han paa Veje, bruger Ordet Løgn, udæsker Enhver,
der vil gentage dette. Han harmes, synes det, over,
at Nogen vover at drage Sandheden af hans Udsagn
i Tvivl. Enten er denne Patos paa ret uværdig Maade
skrømtet, eller, hvis den er følt, viser den, at Niels
slet ikke paa Danmarks Vegne har været Greven fjendsk,
men først bliver det efter Grevens Trusler. En Smule
studser man desuden ved, at han, der med saa megen
Heftighed her fralægger sig Brug af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free