Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Danmarks historiske
Folkeviser
Usandhed, senere foran Grevens Dør siger en kraftig
Usandhed for at komme ind, idet han udgiver sig for
et Bud fra Grev Henrik. - Grevens Trusel: «Du skal
enten Danmark rømme eller jeg skal lade dig hænge»,
tiltaler kunstnerisk ved sin uforfalskede Brutalitet.
I Samtalen mellem Ebbesen og hans Frue staar hun,
da hun raadspørges om, hvad der nu er at gøre, med
sit djærve Raad: «enten Greven ihjel at slaa eller at
brænde ham inde» ganske i Jævnhøjde med de islandske
Sagaers haarde og tapre Kvinder. Hendes Raad derimod
om at vende Hesteskoenes Hager om, er, som Dr. Larsen
rigtigt har paavist, en meningsløs Tilføjelse,
rimeligvis et Indskud fra en anden Vise. Tydeligt nok
er af de to Tekster den den ægte, i hvilken Greven
ikke lader sig narre af Drabsmændenes List, ikke selv
aabner Døren. Blev denne ikke sprængt med Brag og
skete ikke Drabet under Skrig og Larm, vilde Randers
By med de tyske Lejetropper jo ikke være bleven kaldt
til Vaaben. Selvfølgeligt gaar Ordene «de sloge paa
deres Tromme* paa de af Søvnen vakte Tyskere, ikke
paa de Danske, hvis Formaal var at slippe uskadte
fra den dristige Daad. At Trommeslagningen senere er
bleven tillagt de Danske, er jo kun et Udslag af den
Drift til Nationalforherligelse, der er den sødeste
Gift for Sandhedskærligheden. Niels Ebbesens Gerning
var et Vovestykke og en Bedrift .ogsaa uden den Art
Udsmykninger.
Den oprindelige digteriske Fortæller af denne Bedrift
har villet lovprise den Mandighed i Forsættet og
den Snildhed i Udførelsen, hvorved den udmærkede
sig. Niels Ebbesen har en jysk Herremands bedste
Dyder, han véd at føje sine Ord med Kløgt og med
Fasthed; han er betænkt paa at naa sit Maal ved List
og Vold; og den Lykke staar ham bi, der hjælper den
Kække. Dette er Kærnen. Udover dette har oprindeligt
intet foresvævet Digteren. Naar Hensyn tages til de
bekendte latinske Heksameterlinjer af en samtidig
Klosterbroder, tør man ikke afgjort benægte den
Mulighed, at den dejlige Strofe om Kællingen, der
gav Niels Ebbesen sit ene Brød af de to, hun havde,
kan have tilhørt den oprindelige Vise; men indlysende
forekommer det ikke.
Saa har imidlertid Folkefantasien arbejdet stedse
mere med Visens Hovedperson. Han er bleven, hvad han
jo ogsaa historisk set maa kaldes, Folkebefrieren,
og som Tyrandrabsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
