- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
63

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks historiske Folkeviser
63

Frihedshelt. Hertil er saa endelig kommet det
nationale Element; Niels Ebbesen med sine 47 Mand,
der overfalder den holstenske Erobrer midt i hans
Lejr paa 4000, er blevet den danske David, som fælder
den tyske Goliath, og saa udmunder Visen da i disse
Strofer, der ligger milevidt fra Udgangspunktet:

Gud glæde din Sjæl, Niels Ebbesen! du varst en dansker
Helt; saa gerne havde du dit Fæderneland ved fremmede
Gæster skilt.

Krist signe og hver god Dannesvend, som baade med
Mund og Hand, uden Skemt og Tant, med Flid og Tro
vil tjene sit Fæderneland!

Det smager ikke synderligt af 1340.

Selv den, der ikke paa ethvert Punkt føler sig
overbevist af Dr. Larsens Studier, vil vide ham Tak
for det meget, han har givet til Oplysning af vore
Folkevisers Grundpræg og Tilblivelseshistorie. Med
stor Finhed skelner han stadigt mellem de følte Træk
og de én Gang for alle vedtagne Træk, der heller ikke
fattes i denne ellers saa ypperlige Vise, som naar
det f. Eks. hedder om den kullede (skallede) Greve,
at de greb ham ved «hans lyse Lok» for at af hugge
hans Hoved over Sengestokken. Dog, Dr. Larsen er kun
den sidste og ihærdigste af de mange Forskere, der
har arbejdet paa her at bringe Klarhed til Veje, og
man bør ikke over hans ganske vist særlig fremragende
Gerning glemme det fortjenstfulde, hans Forgængere
har ydet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free