- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
64

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANSK

Hvad er dansk Folkekarakter?

(1901)

Intet er vanskeligere end at sige noget Rigtigt
om et helt Folks Karakter. Naar man forsøger paa
at bestemme en Folkekarakter, øjner man Faldgruber
allevegne. Der er næsten ikke nogen Dyd, som ikke
ethvert Folk tillægger sig. Man prøve f. Eks. med
Tapperhed. Er der noget Folk, der ikke anser sig for
tappert, endog i fortrinlig Grad tappert?

Vil man prøve paa at give en Bestemmelse af det danske
Folks Væsen, maa man begynde med Temperamentet. Det
er upaatvivlelig langsomt; man giver sig Tid. Og
det er sindigt; man overiler sig ikke. Der ligger en
vis Træghed i Folkekarakterens Grund. Den kan gøre
et ugunstigt Indtryk; men den har gode Egenskaber i
Følge, Modstandskraft, den Stædighed, der ikke er af
det Onde, og den Udholdenhed, der utvivlsomt er af
det Gode.

Temperamentet ytrer sig forskelligt paa Landet og i
Hovedstaden. Der er dem, som finder Kjøbenhavneren
livlig. Og Bondens Temperament er allevegne et andet
end Arbejderens. Selv naar Arbejderen er doven, er han
sjældent træg. Og i Reglen er han omvendt lærvillig.

Alligevel er vistnok det Indtryk rigtigt, at dansk
Kraft i sit Væsen er Modstandskraft, altsaa inderst
inde passiv, og at den i Reglen mangler den erobrende
Evne. Ellers lod det sig ikke forklare, at Folk og
Sprog aldrig har udvidet sig, men at Folket den Dag
idag er saa faatalligt og Sproget saa lidet udbredt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free