- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
67

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk
67

godt deres Mangler til at tillægge sig Forstand som
særlig Arvelod. Den tyske Fornuft har taget saa
høj en Flugt i de sammenfattende Videnskaber, at
Tyskeren hellere tillægger sig Fornuft end den blot
opløsende og indtrængende Forstand. Af de nordiske
Folk er Svenskerne neppe tilbøjelige til at tilskrive
sig netop Forstandstrækket. Deres folkekæreste
Nationalhelt var en Galning. Hvad Nordmændene angaar,
er det vanskeligt med Sikkerhed at sige, om de
betragter sig som særlig forstandige eller ej; men
man fejler neppe ved at antage dem for utilbøjelige
til at fraskrive sig nogen værdifuld Egenskab.

De Danske har et Hang til at tiltro sig selv den
sunde Forstand, der synes at maatte have et trygt
Grundlag i Temperamentets Ro og Koldsindighed. Om
med Rette, maa staa hen. Vil man her gøre en Prøve,
lader den sig bedst anstille ved en Betragtning
af Folkeslagenes religiøse Forhold. Her er det
f. Eks. hos Hollænderne paafaldende, at de allerede
paa den Tid, da middelalderlige Aandstilstande raadede
i Evropa, var gennem-trængte af Forstand; uden Hensyn
til Kirkernes og Gejstlighedernes Indflydelse rundt om
gav de alle Landes frie Tænkere Ly paa deres Grund. Et
Vidnesbyrd om samme Ærefrygt for Intelligensen
hos det hollandske Folk er den Omstændighed, at
Bibelkritiken senere hen selvstændigt opstod hos det
og dannede Skole ved Universiteter, saa man kan sige,
der gaves en nationalhollandsk Skole i den bibelske
Oldtidsforskning.

Den eneste oprindelig danske Form af Religiøsitet
er Grundtvigianismen. Og den grunder saaledes i
Følelseslivet, at den lægger ringe Vægt paa Udvikling
af Forstanden. Dens hele nationalreligiøse System,
der har sat Følelse og Fantasi i Bevægelse hos saa
mange Danske i saa langt et Tidsrum, vilde have været
ude af Stand til at slaa Rod, i Fald der fandtes et
stærkt rationalistisk Anlæg i Folkeaanden.

Den næste Form af Religiøsitet, der har slaaet
an i Danmark, længe stadig har vundet Jordsmon
og efterhaanden har vist sig betydeligt stærkere
end Grundtvigianismen, den indre Mission, er i sit
inderste Væsen forstandsfjendsk, og den overordenlige
Udbredelse, den har faaet, viser endnu tydeligere, at
den danske Folkeaand paa sit nærværende Udviklingstrin
i meget vide Krese er uimodtagelig for Fornuft,
derimod i meget høj Grad modtagelig for religiøse
Skræmsler, fantastiske Lærdomme

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free