- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
70

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
Dansk

Folket bliver kun Nation indenfor sin geografiske
Ramme. «Derved,« siger de troskyldigt og morsomt,
«undgaar man de Modsigelser, i hvilke vore
nationalistiske Sværmere indvikler sig overfor
Danskernes og Polakkernes Politik.» Med andre Ord:
det kommer ikke an paa Nationalitetsfølelsen hos de
Undertrykte, men paa, at de passer ind i Landrummets
hule Form, saa tilhører de med Reite det store
Fædreland. Paa realpolitiske Læresætninger som disse
preller desværre selv en saa skarp og overlegen
Indsigelse mod smaalig Voldspolitik som den af
Hr. Theodor Brix formede fuldstændigt af.

Hr. Lars Havstads Indlæg drejer sig ikke om Politik,
men udelukkende om Kultur. Skønt hans Hu i første
Linje ikke er rettet paa Danmark, men paa Norge,
har hans Ord dog i høj Grad Ærinde til os. Hvad
han har skrevet, er vel gennem^ tænkt og indeholder
Sandhedselementer nok til at fortjene en dyberegaaende
Drøftelse. Han gaar ud fra, at Norge paa den Tid,
da tysk Aandsdannelse endnu laa i Svøbet, tilhørte
den vestevropæiske Gruppe som et oprindeligt og
uafhængigt Led, men senere sammen med Danmark i fulde
fem Hundred Aar har været dyppet ned i en enkelt
Kultur, den tyske, og denne har farvet Landet helt,
da Nordmændene instinktivt har søgt til den paa alle
Videns Omraader. Som lidenskabelig Elsker og Dyrker
af den engelsk-amerikanske Kultur sørger Hr. Havstad
over dette Forhold. Efter hans noget doktrinære
Opfattelse kan Norge kun gennem Tilnærmelse til
engelsk Aandsdannelse frigøre sig fra den tyske og
saaledes foretage det første Skridt til Op-naaelse
af Kulturselvstændighed. Han overser ikke det stærke
Opsving, Norge har taget i det sidste Hundredaar;
men Fremskridtet er efter hans Grundsyn væsenligt
det ringe, at i 1802 fik man den tyske Kultur gennem
Danmark, mens man 1902 faar den ogsaa fra Tyskland
selv. Med Finhed og Styrke viser han imidlertid,
hvor lidet det kulturelt betyder, at Nordmændene
foretager talrige Rejser til Paris, og som Søfolk
staar i levende Samkvem med de engelsktalende Lande.

Hr. Havstad har Ret, naar han hævder, hvilken
overvældende Overlegenhed de skandinaviske Landes
tyske Religionsform har givet den tyske Dannelse
i dem alle. Han har ligeledes Ret i den Sætning,
at Lutheranismen ikke var bleven Statskirke i
Danmark og Norge kun 19 Aar efter, at Luther opslog
sine Strids-sætninger, dersom ikke allerede før
Reformationen Statsforvalt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free