- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
73

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk
73

Blandt de mange Opløsningens Tegn, Dr. Moller
finder hos os (foruden Lumskheden, Grusomheden, den
uafladelige Personforfølgelse i det offenlige Liv og
Landboernes Had til Kjøbenhavn og «Kjøbenhavneriet»),
fremhæver han Modsætningen mellem Jyderne og Øboerne,
Jydernes Villen være noget for sig selv, noget
stærkere og bedre end de øvrige Danske, og deres
særlige Uvilje mod Kjøbenhavn, som nødvendigvis
medfører en stedse tydeligere Dragelse mod Holsten
og Hamborg.

Alt dette er iagttaget med en gammel Slesvigholsteners
skarpe og fjendske Blik; men noget er der i det. Naar
man f. Eks. ser, hvor ligeglad man i vore Dage betoner
saakaldte dybe Forskelligheder mellem de danske
landsdele og deres Indvaanere, skulde man visselig
tro, Talen var om en mægtig Stat, idetmindste om et
betydeligt større Fladerum end den Desserttallerken,
vi kender. Siden Aar 1500 har Rusland tiltaget med
130 Kvadratkilometre om Dagen. Ikke desmindre holder
Storrusserne dette Rige fast sammen. I Danmark
derimod er Danskhed et altfor rummeligt Begreb;
her er man Jyde eller Øbo. Efter at det er lykkedes
at latterliggøre Begrebet Skandinav og faa de tre
smaabitte nordiske Nationaliteter til at staa stejlt
mod hverandre, er det jo ogsaa kun følgerigtigt at
drive Støvstødningen videre, saa det tør haabes,
at vi snart lykkeligt er komne bagom Absalon til
Rigsdelingen under Knud, Svend og Valdemar, blot at
Skaane desværre er gaaet tabt Nu mangler vi altsaa en
Underkonge til Skaane, mens vi heldigvis endnu har
Jylland i Behold til Johannes V. Jensen og Sjælland
i Behold til Vilhelm Andersen,

Sidst har nu Jyderne sanket sig i Fylking, og det maa
siges til Jeppe Aakjærs Ære, at det er to morsomme
og gode Bøger han har samlet under Titlerne Jysk
Stævne og Fræ wor Hjemmens, af hvilke den første er
paa almindeligt Dansk, mens den sidste i den kraftige
jyske Mundart giver Digt og Prosa i historisk Udvalg
for Tidsrummet 1700-1902.

Aakjær er en sand Sværmer for det jyske Maal,
og han véd at tale dets Sag med Varme; Ingen kan
nægte ham Ret, naar han fremhæver Urimeligheden af,
at Kjøbenhavnerne læser Bums’s skotske og Frodings
vermelandske Sange, men ikke forstaar Jysk. (Det
er nu alligevel ikke Kjøbenhavnere i Titusindvis,
som fatter Burns paa Skotsk.) De fleste Stykker i
hans Samling fortjener fuldt vel deres Plads; men
det maa dog siges, at et og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free