- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
74

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74
Dansk

andet synes taget med, bare fordi det var saa dejligt
jysk7 uden at det ellers er videre dejligt.

Nok saa interessant er Jysk Stævne, hvor atten
forskellige Forfattere fra vore Dage samvirker
til Læserens Underholdning. Der er dygtige og
morsomme Noveller i ikke ringe Tal som Skjoldborgs,
Gnudtzmanns, Frederik Poulsens og Jeppe Aakjærs egen,
og der er saavel historiske som kritiske Afhandlinger
af P. Munch, A. G. Andersen og Emil Fog om jyske
Æmner. Bogen er en fornøjelig og lærerig Bog; men
det er lidt kedeligt, at den indledes og saa at
sige udraabes med et Program af Johannes V. Jensen,
betitlet Danmarks Historie og Jyderne, der indeholder
en Blomstersamling af nefop de Synsmaader, der plejer
at fremsættes i Kiel eller Berlin, og som ganske
stadfæster Dr. Gajus Mollers Paastand, at Jyderne
kun meget betinget føler sig som danske.

Hvis Johannes V. Jensen ikke var den af Kameraterne
beundrede Gut, han er, kunde det tages blot som en
behagelig Spøg. Men den yngste Jensen er, som det i
den jyske Nationalsang hedder, stærk og sej, og hans
lette Skemt har i Reglen en Tyngde af adskillige
Lispund. Efter at have smykket sig med en paa fri
Haand udkastet Stamtavle af tapre Kongemordere,
dfærve jyske Øksesvingere og Bondeoprørs-Helte,
erklærer Hr. Jensen, at siden disse hans (formentlige)
Aner blev overvundne af [de \oldenborgske Konger,
er Linklædet overskaaret mellem ham og Danmark, ja,
da han føler sig som alle Jyder i én, mellem Jyderne
og Danmark. Danmarks Historie er ikke Jydernes
Historie: «Vi kan lade som ingen Ting, naar en
Dansker i Almindelighed overgaar Skam - det er ikke
vor Hovedpine. Vore Forfædre blev sat grundigt ud af
Spillet; vi har Ret til at fralægge os alt Ansvar. Da
Jydernes Historie ophørte i Danmark, fortsattes den
i England og Amerika. Og der hører vi hjemme. En
Englænders Selvfølelse er vor Selvfølelse. Vor
Danskhed staar og falder ikke med Kongeriget Danmark
eller det danske Sprog».

Heraf læres, at til alt det Øvrige, som Hr. Jensens
Forfædre har udrettet, maa endnu føjes Erobringen af
England og Kolonisationen af Nordamerika. Familien
Montmorency er for lidet at regne i Sammenligning
med Familien Jensen: Og foreligger end ikke den
sidstnævnte Families Slægtregister saa troværdigt
bekræftet som den førstes, saa er det dog ad
spiritistisk Vej med saa stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free