Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk
77
lærer sig Dansk, er endogsaa ret hyppigt. I
sin Tid underviste vor afdøde Landsmand Hoffory
Aar for Aar i moderne Dansk ved Universitetet i
Berlin. Naar man rejser, gør man Ret i at forære
saa mange Eksemplarer som muligt bort af Sundby
og Baruéls franske Leksikon. En vis dansk Mand
har mindst fordelt en Snes af dem rundt omkring i
Europa. Kapers dansktyske Leksikon er, skønt næsten
fejlfrit, som bekendt aldeles ubrugeligt og unyttigt,
indeholder saa godt som Intet af det, den Fremmede
saavel som den Indfødte har Brug for at vide,
medens den dansk-franske Diktionær trods enkelte
Mangler kan kaldes klassisk. Lettest af alle lærer de
slaviske Nationer sig Dansk. Jeg kender to russiske,
en polsk og en tsjekisk Dame, der hver for sig paa
nogle Maaneder alene for Sprogets Skyld og uden nogen
Udsigt til at komme til Norden har lært sig saaledes
Dansk, at de ikke blot læser, men skriver Sproget
næsten til Fuldkommenhed. En Russer, der har noget
videnskabeligt Begreb, og som kan Engelsk og Tysk,
lærer sig at læse Dansk paa tre Uger.
Hidtil har Udlændinge næsten altid kaldt det
Tungemaal. de lærte, for Dansk.
Saasnart en Rejsende, der havde lært sig Sproget,
traadte ind i en dansk Forfatters Stue i Kjøbenhavn,
begyndte han ufravigeligt med Ordene: «Jeg kan tale
lidt Dansk*. I de sidste Aar har det pludselig og
gennemført været anderledes. Da vi dels paa Grund
af den stærke aandelige Tilbagegang, som vor nyeste
politiske Historie har medført, dels af Slaphed og
Mangel paa Sammenhold, dels endelig af medfødt Mangel
paa Ævne til at gøre os gældende, i disse senere
Aar har ladet os aldeles over-fløje af Normændene,
saa har næsten enhver saaledes Indtrædende begyndt
Samtalen saaledes: «Hvis De ønsker det, saa taler jeg
gerne Norsk«. Og dette gælder alle Nationaliteter. Det
hændte f. Eks. mig selv i Fjor i en eneste Uge med
Franskmanden Hr. La Chesnaie, der blev fem Maaneder i
Norge, tre Dage i Danmark, og med en pur ung russisk
Pige, der havde opholdt sig et halvt Aar i Norge for
at lære Sproget og saa tilbragte én eneste Formiddag i
Kjøbenhavn. Det nytter slet ikke, at man som Modvægt
indfører Lister i Berlingske Tidende, der beviser,
at der paa Hollandsk oversættes ligesaa mange danske
Leje-biblioteksromaner som norske og svenske.
Vi har fortjent at fortrænges. Den Iver og Omhu
for Sproget, bl. A. i Undgaaen af Germanismer, som
efter Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
