Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Dansk
var fremherskende, synes gierat. Medens Nordmændene,
naar de vil være fine og ægte nationale, meget
forstandigt blander Svensk i deres Sprog (Fram,
Rostret, Fjåril osv.), kopierer vi først alle de
gruelige Germanismer, som det norske Sprog endnu er
fuldt af (Antræk, Betjent osv.), dernæst optager
vi de tyske Taleformer med en rent ud rørende
Ihærdighed. For ti Aar siden forekom det Udtryk
«at bade» i Betydning af «at bade sig», «at gaa i
Vandet^ endnu kun i Sommertyskernes Klampenborgdansk;
nu skrives det i alle Aviser, og Digterne indfatter
denne Juvel i deres Vers.
Pudsigst og i sproglig Henseende mest selvfornægtende
bærer vi os dog ad med vore Tal. Disse Tal er vi alle
opfødte med, og de er i sproglig Henseende en Skat;
som Sprogmateriale maaske det mest Ejendommelige i
vort Sprog. De gør et saa dejligt gammelt Indtryk:
de fmdes Gudskelov ikke paa Plattysk; de er det
Eneste, man kan imponere Udlændinge med, naar de
straks fortæller En, at Dansk jo dog i Grunden
kun er en Tillæmpelse af det Plattyske. Disse
Tal er morsomme, om saa blot fordi det gamle Ord
sind er bevaret i dem, og fordi de delvis minder om
Tyvetals-Systemet; endnu morsommere, fordi de hedder
forskelligt, alt eftersom de staar foran et andet
Ord eller bruges i og for sig. Disse Tal anvender
ethvert Barn; dem falder det intet Barn vanskeligt
at lære eller bruge rigtigt. Nordmændene havde
dem ved Aarhundredets Begyndelse tilfælles med os,
saalænge de endnu ikke satte deres Ære i ... noksagt;
derom bør man helst ikke tale, hvis man er af dem,
som kan koge over. Og saa har her i Danmark nogle
neppe halvdannede Nyttigheds-apostle fordristet sig
til at gaa rationalistisk tilværks overfor disse
ærværdige Tal. Nu er Rationalismen sikkert nok
noget af det Ulideligste paa Jorden; den rangerer
lige under Magi. Den har da ikke generet sig for
at lægge fræk Haand paa Sproget. Folk véd ikke mer,
at det hedder halvtredsindstyve, halvfjerdsindstyve;
man skriver i Nationaltidendes Dansk femti og syvti -
efter Nordmændene. Afdøde Kaptejn Rovsing, i sin Tid
det levende Bevis for, at dansk Vittighed idetmindste
ikke var uddød endnu, skrev i sit Mesterværk Tre
Vonner, for hvilket Bjørnson med Rette har udtalt
sin varmeste Beundring, disse spøgefulde Linjer i
Anledning af den norske Oberst Helgesens sejrrige
Afslutning af vor gamle Treaarskrig med Tyskland:
«Skulde det allerede betyde, at det ikke var Tysken,
men Norsken, der som Sejrherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
