Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Dansk
sig at kunne tvinge Franskmændene til at aflægge
Former som quatre-vingt eller som soixante-doaze under
Paaskud af, at de var uigennemsigtige, vanskeligt
forstaaelige, altfor udelukkende franske? En
Haanlatter vilde møde dem. Og vi! Faa det eneste
Omraade, hvor vi skulde være konservative, dér er vi
Rodhuggere, for til Gengæld overalt, hvor vi skulde
vende op og ned paa det Bestaaende, at holde paa
Fæstningen, hvor den end staar.
De Fremmede lærer sig Norsk, ikke Dansk; de Danske
siger: For en Skam! og er lige glade, Poststyrelsen
afskaffer vore Tal. Den eneste Trøst i al denne
Elendighed er, at der forleden Dag kom hertil Byen
en ung Franskmand, Hr. Paul Verner, der har lært
sig Dansk (ikke Norsk eller Svensk), vil blive i
Kjøbenhavn og hverken se Kristiania eller Stockholm,
og som kan tale Dansk saa fuldkomment med bløde d’er
og Stødtoner og Resten, at man sidder i en henrykt
Forbavselse, mens man hører paa ham.
Det er maaske den ene Svale, der bebuder en ny Sommer;
men hvem tror paa den?
II
I Anledning af Artiklen Dansk og Norsk har nogle
Forfattere i norske Blade behandlet mig som mere
uvidende, end jeg med Rette kan siges at være, medens
de derimod ikke selv har lagt al den Overlegenhed
for Dagen, som de utvivlsomt sidder inde med.
En af dem, Filologen Joh. Storm, udviser først
en underholdende Mangel paa Færdighed i at skelne
mellem Alvor og Spøg. Hvert Ord i hin Artikel, hvis
Tone veksler mellem den almindelige Tales og de
rene Løjers, opfattes af ham som pure, pære Alvor,
og i pure, pære Alvor modsiger han den, Sætning
for Sætning. En saa lærd Professor burde dog kunne
forstaa, at det ikke er aldeles højtideligt ment,
naar man skriver: «Medens Nordmændene, naar de
vil være fine og ægte nationale, meget forstandigt
blander Svensk i deres Sprog (Fram, Rostret, Fjåril
o. s. v.)». Ikke desmindre svarer han patetisk:
«Slige Ord (som Fra m) bruger man ikke for at være
fin, men for at være djærv og nationah. Jeg havde
endog skrevet «ægte national*, saa Modsigelsen ikke
engang er ganske ærlig. Striden staar her altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
