Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk
81
kun om Ordene fin eller djærv. Jeg for min Del havde
altid troet, at en Nordmand aldrig var finere, end
naar han var djærv.
Hvad mine tre ovenanførte Eksempler angaar, saa svarer
man mig med Hensyn til F/mra, at det er Oldnorsk og
Lancts-maal, foruden at være Svensk. Jeg kan paa
Ære og Samvittighed forsikre, at denne Oplysning
ikke indeholder noget, som er mig nyt. Hvad jeg vilde
fremhæve, var kun, at Ordet i vore Dage er svensk. Jeg
var slaaet af den unægtelig pudsige Kendsgerning,
at hver Gang Nordmændene i deres Bestræbelse for at
skille sig ud fra os Danske, som de for ingen Pris vil
forveksles med, griber efter et af deres gode gamle
Ord i Stedet for det hidtil bruste danske, saa vil
en drillende Nisse, at dette gamle Norske tillige
er moderne Svensk. Men Svenskerne vil Nordmændene
samtidigt om muligt have endnu mindre tilfælles med
end med de Danske. Der er som en Nemesis deri, at de
for at undgaa det danske Skylla stadig falder i det
svenske Karybdis.
Med Hensyn til det af Bj. Bjørnson i det norske
Sprog indførte Ord Rostret, saa har hverken dets
Ophavsmand eller Pro f. Storm kunnet fragaa, at
det er rent Svensk. Begge anfører imidlertid i
Munden paa hinanden, at det af B. er blevet brugt
efter Tilskyndelse af en saa norsk-norsk Mand som
Overlærer Knudsen, Danske vil vistnok være tilbøjelige
til at nære al skyldig Ærbødighed for denne ivrige
Fædrelandsven, men hans Avtoritet kan ikke omstyrte
den Omstændighed, at Rostret er Svensk, medens Stemme
og Stemmeret, der af Nordmændene kaldes tyske, er
gode danske Ord. Atter her viser sig altsaa det samme
Forhold, at den reformerende Nordmand for at undgaa
Dansken forfalder til Svensken.
Tilbage staar det tredje Eksempel Fjåril. Det norske
Dagbladet og Morgenbladet samstemmer i den Forsikring,
at dette Ord «er blot svensk og slet ikke norsk eller
brugt af Nordmænd =>. I Henrik Ibsens ikke ubekendte
Ballonbrev staar:
Under Prøjsens Dødningfarver - Sorgens sorte-hvide
Klud bryder Daadens lodne Larver ej, som sangens
Fjåril, ud.
Er Henrik Ibsen ingen Nordmand? Fram minder om Nansen,
Rostret om Bjørnson, Fjåril om Ibsen, og alle tre
Ord er godt Svensk.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
