Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk
85
vilde aabne ny Horisont for Opfattelsen af Vers
ligger saa nær, at jeg véd Den, der som ung længe
fordybede sig i Generalbassen, ja endog skrev den hele
Harmonilære op med sin hvide Haand, i den Hensigt
derigennem at trænge dybere ind i Verse-kunstens
Væsen. Men Udbyttet lønnede ikke Umagen. Den Ukyndige
haaber i Generalbassen at finde aldeles bestemte
Love eller Regler, som ikke tør overtrædes; men
han overraskes stadig paany ved den Erfaring, at
det efter den abstrakte Regel Forbudte under visse
Omstændigheder ligefuldt er ganske tilstedeligt, saa
ingen Regel binder den genialt frembringende Aand. Det
forholder sig med Harmonilæren som rned Metriken,
om hvilken Jespersen rigtigt bemærker, at den jo
ikke er en nøjagtigt maalende Videnskab, der paaviser
Naturlove, gyldige for alle Tilfælde. Vi kan kun sige:
Ved at ordne Stavelserne paa den og den Maade faar
man et velklingende Vers ud. Og Digteren kan ofre
Versets regelrette Velklang af højere Hensyn.
Nogen praktisk Betydning har Metriken aldeles
ikke. Neppe nogen Digter i Verden har havt Nytte af
at læse en Metrik. Medens den begyndende Musiker dog
har nogen Gavn af at studere Generalbas, er det, der
i Versekunsten lader sig lære, saa godt som Intet,
og rigtige Vers endnu saa langt fra at være gode
Vers, at disse, med andre Ord Poesien, først begynder
hinsides Rigtigheden.
Versene kan være rigtige, endog i ubestemtere Forstand
velklingende, uden at have den Klangfarve, den Ynde
eller Lødighed, der gør dem til Poesi. Omvendt kan
de uden streng Rigtighed være saa ejendommelige, at
tre Linjer er nok til at man ud fra dem kan bestemme
deres Digter. Tag disse tre:
Som dette Vandfald gennem Lundens Myrter, i hine
Elskovsdages dunkle Minder Erindringen højthulkende
sig styrter.
Ingen uden Aarestrup kunde have skrevet disse Linjer,
pompøse, tungtskridende og melodiske som de er. At i
Ordet højthulkende den Stavelse, som har den stærkeste
Betoning, er sat paa en ubetonet Stavelses Plads,
er metrisk selvfølgelig en Fejl, og rent metrisk set
vilde Verset været bedre, om der havde staaet
Højthulkende Erindringen sig styrter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
