Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk
87
synges i Aprils nar rene som Fødselsdagshymne til
Fru Bitter-mandel). Men i hans Lyrik klinger det
fineste i hans Væsen gennem Sprogtonen, saaledes
hans sønlige Kærlighed i det ejendommeligt betagende
Versemaal, hvori Digtet Efteraarsfølelse til hans
Moder er skrevet; og ikke mindre det romantiske
Sværmeri i Sangen af Alferne En Aften ensom gik
jeg nys, et af de ypperste lyriske Kunstværker, det
danske Sprog har frembragt, hvori særligt Maaden,
hvorpaa Overgangen fra Strofe til Strofe er udført,
kan kaldes enestaaende ved sin henrivende Velklang.
Af vore Digtere udmærker ingen sig ved Versenes
strenge Rigtighed som Welhaven. Forstandssiden af
hans Væsen kommer til Udtryk heri fuldt saa vel som
i de gennemførte Tanke-billeder, hvori han har sin
Styrke (ligesom efter ham Henrik Ibsen). Et Digt
som En Sangfugl, der skildrer hans eget Væsen og
hans Livsvilkaar, er ved Ordvalg og Rytmik fuldendt
Poesi; men andensteds røber Brugen af stemningsløse
Fremmedord i Rimene den blot dannede Digter, det gode
Hoved uden Fantasi. F. Eks. naar det hedder:
Her var det ej Spøg at kaste sin Handske; thi Hrungner
var Jætternes Holger Danske, og Møkkurkalv, den unge
Person, blev stillet som Jætternes Opinion.
Man turde maaske vove den Paastand, at enhver til
Grund liggende Egenskab hos Digteren kommer for
Dagen i hans Vers-behandling. Af meget store Digtere
er vel Bjørnson metrisk den mindst korrekte; der
forekommer talrige stødende Betoninger i hans Vers;
aldrig indeholder de en af de metriske Finheder, som
overrasker og glæder Øret; men skønt de imellemstunder
kan blive travende, er de langt oftere mægtigt
tonende, rungende, durende. Saa simpelt de er byggede,
saa virkningsfulde er de. De kommer bedst til deres
Ret, naar han selv fremsiger dem. Den som har hørt
ham sige disse sært malende Linjer af Landkending :
Fik han saa første Synet:
Hvad er dette for Mur i Hav-brynet?
vil aldrig glemme dem.
En polær Modsætning til Bjørnsons Vers afgiver
Sigbjørn Obstfelders; men ogsaa de kom først til
deres Ret, naar For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>