Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Dansk
Begreb. Det er dog neppe tilfældigt, at Stakkel i
de nordiske Sprog, som avledes af Folk, for hvem
Legemskraft og Førlighed var Hovedsagen, kom til at
lyde Stavkarl, den, der gaar med Stok, medens Ordet
i de fleste evropæiske Tungemaal betyder den, der er
uden Penge, (pauvre, poor, povero ovs.). Ønskeligt
var det at erfare, hvilke andre Betydninger dette
Udtryk for Beklagelse i Sprogene har.
Særligt tiltrækkende er i Nyrops Bog det ottende
Kapitel om Lydharmoniens Magt over Forestillinger
og Tanker, der begynder med Forklaring af, hvorledes
Ordsproget «De er sure» i de nordiske Sprog er kommet
til meningsløst at nævne Rønnebær i Stedet for Druer
eller Bær, blot fordi Ræv og Rønnebær begynder med
samme Bogstav. Et meget fint og tankevækkende Eksempel
paa Lydens Magt giver Nyrop ved Sammenstillingen af
den franske Talemaade Tout beau, tout nouveau (nyt,
altsaa godt) med den af Bogstavrimet baarne danske
Talemaade Gammelt og godt, der klinger som Udtryk for
rørende Fortidstroskab og jævnligt afgiver Skalkeskjul
for tanketomt Bagstræv.
Ordets Magt over Menneskets Forestillingsliv er
stor. Dels saaledes, at visse Ord (som Sjælen, Sjælens
Udødelighed, Aander) fremkalder Forestillingen om,
at der til disse Ord svarer en Virkelighed; dels
ved selve Ordlyden og dens Velklang som Magt. Paul
Louis Gourier sagde for at give en Forestilling om
den Kærlighed til Vellyd i Prosaen, som man i gamle
Dage nærede, at en Oldtidsforfatter vilde have ladet
Pompeius og ikke Cæsar vinde Slaget ved Farsalos,
hvis det havde kunnet afrunde hans Periode paa
smukkere Maade.
I moderne Poesi er det paafaldende, hvilket Herredømme
Brugen af Rimet har givet Vellyden over Digternes
Forestillingsliv, og hvgrledes denne Brug har trængt
visse rimløse Ord tilbage og vedligeholdt gamle
Former, der ellers var umulige eller glemte. Ord som
Tilje eller gilje vilde være døde, om ikke Vilje og
Lilje trængte til Rim; Vove var ude af Brug, gaves
der ikke Skove og Love, og kun Nødrim skyldes det,
naar Oehlenschlager i Knud den Store rimer paa et saa
latterligt Ord som «modstande»: «Thi jeg behersker
Nordens stolte Lande, ustraffet Ingen tør mit Bud
modstande«. En god Del af den altfor højtidelige Stil
i vor gamle Poesi, ligesom en god Del af Snaksomheden
og Vrøvlet i vor komiske, stammer fra Rimtrangen. Naar
Wessel ikke kan hitte paa et Rim, laver han engang
imellem et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
