Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Dansk
heller for de Skribenter, der gengiver Mundarterne,
som f. Eks. Aakjær og Mylius-Erichsen gengiver den
jyske. Under deres Pen vrimler det med fortræffelige,
overraskende Udtryk, rundne af Sprogets Rod, med en
Krydderduft af dansk Jordsmon.
Det er vort saakaldt dannede Sprog, som det er blevet
næsten en Umulighed at skrive med Fynd og Klem, saa
ødelagt er det ved Aarhundreders Vanrøgt blevet og saa
overfyldt er det med udanske Ord. Fremmedordene er
maaske endda det mindste. Men hvor ydmygende er det
dog ikke at maatte skrive «en Ge-sandtskabsattaché*
eller «en Deputation* eller «en Repræsentant*,
«repræsentere»! Ingen af disse Ting lader sig sige paa
Dansk. Hvad nytter det, at man i Danmarkshistorien
kalder en Gesandt for et Sendebud, naar man dog
ikke kan bruge det uden Fare for Misforstaaelse og
ikke kunde kalde Manden saadan i Huset, hvor han
bor. Og siger man Sendefærd for Deputation, eller
Stedfortræder for Repræsentant, ler Folk En jo kun
op i Øjnene.
Værre er de græsselige tyske og plattyske
Former. Hvilket Uhyre af et Ord, det Ord «Forfatter»,
og hvordan skal vi blive af med det! Og alle de
rædselsfuldt slæbende Endelser paa else eller /ied,
der faar Stilen til at klinge som et Slag med en
Karklud!
Her kommer nu en uforfærdet, om end tillige
ængstelig Mand, Hr. Sprogvild, der forberedt paa
Martyriet taler om, at han, den Navnløse, vil
blive behandlet som «en Galning eller Forbryder,
der forgriber sig paa Sprogets Allerhelligste»,
og tilbyder os hele Vognmandslæs af nye danske
Ord. Hans Bog fortjener Opmærksomhed for dens
priselige Retnings Skyld. Alligevel var det heldigt,
om han havde saa meget Øre for Sprogets Velklang,
at han ikke saa det alene fra Nyttestandpunktet,
og om han havde sikrere Smag. Han er enig med dem,
der vil beholde de gamle Talformer, men haaner dem,
der vil beholde ogsaa de længere, og føler øjensynligt
ikke, hvor meget bedre det lyder at sige tresindstyve
Mennesker end tres Mennesker, ganske fraset, at
det hedder det første. Han skriver Orddanslæren for
Orddannelses-læren, skønt Orddans nøje svarer til
Borddans.
Nye Ord trænger vistnok aldrig igennem, med mindre
de anvendes af en stor Skribent, hvis Avtoritet
paatvinger Læseverdenen dem. Saaledes gav Ørsted
os Ordene Ilt og Brint. Men paa intet Omraade
er pludselige Forandringer og Masseforandringer
umuligere. En stor Forfatter er nødvendigvis i denne
sin Egen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
