Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Dagligt Liv i Norden i det 16de
Aarhundrede
Sammenligninger, hvori han har sin Styrke, siger
han: «Som i den menneskelige Bolig en Vinduets
Udvikling har fundet Sted fra Barvæg til Træluge,
til Skindramme, til Glasrude, saaledes har ogsaa i det
menneskelige Sind Lysaabningen havt sin Udvikling.«
I de ældste Kulturer, Assurs og Babylons, ligesom
iøvrigt Aartusinder igennem indtil Aar 1600, opfattes
Himlen sorn Loft og Jorden som Gulv; under Jorden
er der den mørke Kælder, Underverdenen. Alt dette
er fast, Fiksstjernerne er befæstede i Himlens
Hvælving. Der gives kun et eneste uroligt Element,
som synes at bevæge sig i vilkaarlige Baner og derfor
maa være Elementet, der avler de vekslende Skæbner i
Menneskets Liv: det er de 7 Planeter, til hvilke Solen
regnes i Jordens Sted, Fra dem stammer det hellige
Syvtal, Ugens syv Dage osv.; de spinder Jordelivets
Væv. Al højere Kundskab beror da paa Stjernetydning,
og det eftervises i Skriftet, hvorledes Troen paa
Muligheden af en saadan Tydning efterhaanden erobrer
alle Kulturer og holder sig lige til Tyge Brahes
og Keplers Tid. Det er jo en Stjerne, som viser
de hellige tre Konger Vejen til Kristi Krybbe, saa
endog Jødefolket, der altid energisk har værget sig
mod Stjernetydning, paa den Tid, da det ophører at
eksistere som Folk, ikke har kunnet afvise den.
Troen paa Lys og Mørke som to kæmpende Magter,
hvis Strid gøres enstydig med den mellem Godt og
Ondt, og hvori det er Menneskets Pligt at tage Del
paa det Godes Side, stammer fra Oldtidspersernes
Religion. Fra dem kom derfor den Djævletro og den Tro
paa et tilkommende tusindaarigt Lysets Rige, der fik
Indpas i den jødiske Verdensopfattelse. Fra Ægypterne
kom Troen paa en Solens Gud, der lod sig føde paa
Jorden, en Gud, der om Natten stiger ned i de Dødes
Rige, afvekslende er sejrende og lidende, Verdens
Herre og dens Frelser, en treenig, usynlig Gud, der
dog blev synlig, og om dennes to forskellige Naturer.
Fra Grækerne, fra Epikuræere og Stoikere, stammede
Forestillingen om et stort Brodersamfund, hvor det
ikke var afgørende, om man var Græker eller Barbar,
Mand, Kvinde eller Slave; fra Stoikerne særligt kom
Udtrykket om Gud: «vor Fader* og den Forestilling,
at ikke Brændoffer eller Madoffer, men Selvhengivelse
var det eneste værdige Udtryk for Menneskets Forhold
til den guddommelige Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
