- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
107

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dagligt Liv i Norden i det 16de Aarhundrede
107

bogen stemmede ikke med Kassebeholdningen. Længere
henne udføres Lignelsen, ikke uden Humor, i
alle Enkeltheder. Og endnu ti Sider derefter har
Forfatteren den saaledes i Hu, at han (uden paa dette
Sted i mindste Maade at have forberedt den) skriver:
Medens Djævlen stod udenfor Kirken og ventede paa
den fortabte Sjæl, puttede man den ved Hjælp af
Messen blot gennem Hullet i Væggen fra Filialen ind
i Hovedkontoret.

Paa lignende Maade bruges det Billede, at paa
Reformationstiden lød rundt om fra alle Kanter
Mængdens forfærdede Raab: Kirken brænder! Dette
forklares omstændeligt. Saa fortsættes: De tre
Hovedførere ved Slukningen stod i lige Linje nord
efter: Paven, Calvin og Luther. Atter dette forklares
omstændeligt. Men endnu fire Sider længere henne
hedder det: De var jo Kirkens Brandfolk, Mandskab ved
Rettroenhedens Slange osv. Atter dette udvikles og
forklares vidtløftigt. Himlen og Troeis-Lund tilgive
mig min Synd! Men dette minder om Wadskjær.

Den overordenlige Lethed, hvormed Forfatteren
udtrykker sig billedligt, forleder ham da dels til
at hidse sine Billeder til det Yderste, dels til
at bringe i Billedform, hvad der slet ikke egner
sig dertil. Han siger f. Eks.: Med kølig Ro kunde
Epikuræere og Stoikere finde Svaret fyldestgørende. De
nød dets buede Glathed, tændtes ikke i Glød af dets
tirrende Tavshed. - Et Svars buede Glathed; hvis ikke
dette er Gongorisme, hvad er da at kalde saadan?

Eller han skriver: Her var en Opgave saa storladen
og paatrængende som ingensinde før: Ved Hjælp af
Himmellegemer at tage Maal af hele den uhyre Jord,
tegne Landene, tidmærke Havet og tvinge hele den
vældige Kugle i Knæ paa en Flade. - Forfatteren
bør i næste Udgave tage denne knælende Kugle i sig
igen. Han bør ikke tillade, at hans Stil med dens
store og sjældne Fortrin saaledes udarter til Manér.

Idet man lukker Bogen og ser tilbage over dens
Indhold, føler man sig Troeis-Lund taknemmelig. Det
er noget saa Egenartet, han her har frembragt, og han
har ikke blot skrevet en Bog, men udført en Handling.

Jeg mangler Lærdom til at bedømme Bogens
Enkeltheder. Efter mit Skøn er Forfatteren undertiden
lidt gammeldags i sin Sprogbrug. Jeg mener ikke
dermed, at han stundom skriver Zoro-aster for
Zarathustra og Sligt, men jeg har studset ved Maaden,
hvorpaa han taler om Moses som historisk Person. Han
vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free