Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagligt Liv i Norden i det 16de Aarhundrede
109
er hjemme i, og lader os saaledes se Datidens
Mennesker under stadigt nye Synspunkter. Har
han indtaget sit Standpunkt, valgt og anlagt sin
Synsvinkel, saa er hans Fremgangsmaade den, at han med
faa Ord, med mønstergyldig Klarhed giver en indledende
Oversigt over, hvorledes man for 3-400 Aar siden med
Hensyn til det foreliggende Grundspørgsmaal tænkte
og følte, og naar en Gang Rammerne er opstilte som
en Art aandelige Favne-maal, fylder han dem med
Stof til de er nær ved at briste, ophober i hver
Ramme Tilfælde, Eksempler, betegnende Anekdoter,
næsten uden Overgang mellem dem, der alle bekræfter
eller beviser den fremsatte Paastand; de ligger der
uden Forbindelsesled som Favnestykker i Trærammen
eller som Stene uden Kalk i en kyklopisk Mur, saa
man kommer til at længes efter engang igen at høre
Historikeren selv tale, der længe ikke er kommet til
Orde for bare Citater. Men naar han saa har bygget
den halvt underjordiske Grundvold for sin Talerstol
bred og tæt, bredere end den dog mægtige Grundvold
for Rostra, Talerstolen paa det gamle Roms Forum,
saa taler han i eget Navn som den filosofiske og
opdragende Historiker han er, forsøger tvivlende,
spørgende, prøvende, tilsidst afgørende at uddrage
en Lære af det meget Underholdende, han har meddelt.
Forunderligt og stærkt virker herved denne Modsætning:
Stoffet, Troeis-Lund behandler, særligt Stoffet i
hans Skrift: Sund-hedsregler i Norden i det sekstende
Aarhundrede, er selsomt, sært, ulideligt, snart
afskyvækkende, oprørende, snart skræmmende som et
Bjerg af Overtro og Dumhed; det hele Stof staar der
i skrigende Farver, der hviner mod hinanden og mod
Læseren; den Tone derimod, hvori Foreviseren af denne
Stofverden taler, er glat og sleben, sleben saa det
virker, som Talen spillede i Facetter; Røsten er altid
dæmpet; Foredraget bevæger sig gennemgaaende i en let,
skemtende Ironi, som stiger og synker med ganske blide
Overgange; de talrige Lignelser er med Vilje tagne
fra det mest hverdagslige Felt og er ypperligst,
jo jævnere de er. Kort sagt, man skal søge om en
mere udpræget Modsætning end den mellem Stoffet,
der meddeles, og Maaden, det meddeles paa.
For at dvæle et Øjeblik ved Bogens Formside endnu
dette: De mange Lignelser er i Reglen lige saa
morsomme som jævne. Men undertiden holdes de her
som i Liusbelysning altfor længe, og undertiden er
Troeis-Lunds Billedjagt saa ivrig, at hans Pen slaar
en Klat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>