Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Dagligt Liv i Norden i det 16de
Aarhundrede
Her en ny og pudsig Lignelse: «Livet var et Spil,
hvor Sundhed og Lykke var Sortepeer. Det var Pligt
gennem Opofrelse og Afkald stadigt at lade dem gaa
videre til en Anden ... Ve den, der tilsidst blev
greben i at sidde inde med Sortepeer !» - En anden
Lignelse om Stjernetydningen lyder sammentrængt
saaledes: «De anser Himlen for en Uhrskive, beregnet
paa at aflæses nede fra Jorden . . . Her bevæger
sig, drevne af en usynlig Kraft (den guddommelige
Vilje), Planeternes Visere omkring og befragter
Fixsljernernes Tal. Himmelskiven har ikke som en
almindelig Uhrskive blot to Visere, men de syv
Planetvisere. Og Tallene staar ikke blot langs
Omkresens Rand, men fylder hele Skiven*. Saavidt
er Alt fortræffeligt. Men nu fortsættes: «De peges
skiftevis paa (d. v. s. der peges skiftevis paa dem),
idet de syv Visere ikke stadig har samme Længde, men
i deres Baner snart kryber sammen og bliver ganske
smaa, snart strækker sig i deres fulde Længde». Er
dette endnu en Lignelse?
Der tales andetsteds om Bøger, angaaende hvilke man
ingen Borgen har for Forfatternavnets Rigtighed, og
det hedder: «Efterspørgslen har tidligt udviklet disse
i en Tid, hvor Forfatterret var et ukendt Begreb,
og hvor et Forfatternavn ansaas for Allemands Eje,
Venners og Fjenders, blot et Træ ved Landevejen,
i hvis Skygge enhver kunde hvile sig, i hvis Bark
enhver kunde ridse sit Navn». - Her er da et Navn
blevet et Træ, hvori man ridser et Navn.
Naar man lukker denne Bog, efter at have læst den
til Ende, er det med et Indtryk af Forfærdelse over,
hvad Menneskeheden har været og er. At den to tusind
Aar efter Perikles, Sokrates og Aristofanes holdt
dér! At den endnu har saa mange Slægtskabstræk med
hvad den var for 3-400 Aar siden! Der er jo neppe
en Mening, en Grundanskuelse nævnt i denne Bog
(som endda kun sysselsætter sig med Tidens højest
Dannede), der i vore Dage findes anden Steds end paa
Sindssygeanstalter. Og disse Ideer beherskede Tiden;
i Kraft af disse Ideer regeredes, prækedes, lærtes,
dømtes, brændtes og kureredes der Aarhundreder
igennem.
Den arme Menneskehed forsøger at begribe Verdensaltet
og sig selv; det er, som skulde den klavre op ad en
næsten lodret Klippemur. Ikke blot falder den stadig
ned paany under Forsøgene, men den trækkes ned med
Magt af alle de Myndigheder, den selv har givet
sig. Hvilket Skuespil!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
