Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagligt Liv i Norden i det 16de Aarhundrede
111
Dens Forsøg paa at fatte Sygdommes Opstaaen er jo kun
et Eksempel, men et uendelig frugtbart. Hvad enten
de udledes fra Gud, fra Djævelen eller fra Stjernerne
eller fra alle tilsammen, bliver Resultatet Vanvid og
Rædsel: Massemord, der søges afhjulpet ved Massebøn
paa Bededage i Kirkerne, eller ved Massebrand af
Troldmænd og Hekse paa Baalet.
Dog, den umaadelige Dumhed og umaadelige Grumhed er
kun den mørke Baggrund, mod hvilken de famlende eller
altfor forvovne Forsøg paa at trænge ind i Naturaltets
Hemmeligheder viser sig klart belyste. Sund
Videnskab nedarves fra Grækerne, videre udviklet
af Middelalderens arabiske og jødiske Vismænd og
Læger. Men denne Videnskab bliver, da Renæssancen
kommer over den, hurtigt forstenet til Avtoritet,
virker, næsten i samme Grad som Teologien, hæmmende og
lammende paa Forskningens Frihed. De Lærdomme, i Kraft
af hvilke man helbreder ved Brækmidler, Afføring og
evindelig Blodaftapning, er dannede umetodisk i Kraft
af de skrøbeligste Forhaands-Indfald, der støtter
sig til Opdagelsen af overraskende, men tilfældige
og intet betydende Overensstemmelser. Og da man
delvis vover at frigøre sig fra den middelalderlige
Grundopfattelse, er det kun for at jage efter
Besiddelsen af Allivets Hemmelighed ved et eneste
Greb. Man søger Livs-Eliksiren, .de Vises Sten, Aqua
vitæ, Modgiften mod alle Gifte, Almenlægemidlet, og
prøvende sig frem i sin dybe Ukyndighed tror man at
finde de ypperste helbredende Kræfter i de kostbareste
Metaller og Ædelstene, i Guld og Smaragder. Man giver
en døende Pave et Diamantpulver ind.
Alligevel er det et ophøjet Skuespil at se
Forskeraanden vaagne, stræbe, trodse og juble - for
tidligt, forsaavidt den kun gør de første Skridt -
med Rette, forsaavidt disse første Skridt var de
vanskeligste og fordi de angav Banen, ad hvilken alle
senere store Resultater er indvundne.
Op fra Tidsalderens Plan løfter sig i Troeis-Lunds
Fremstilling to store Skikkelser, sikkert tegnede og
meget fængslende, ved hvilke Blikket tilsidst bliver
hængende: Paracelsus og hans Lærling Tyge Brahe.
Publikum kender Paracelsus’s Navn fra Holbergs
Komedier, og hans Skikkelse, som en Nutidsdigter
har tillempet den, fra Arthur Schnitzlers smukke
Skuespil; den rette Paracelsus var en Personlighed i
stor og overspændt Renæssancestil. Denne Schweizer,
Theofrastus von Hohenheim, der studerede Lægekunst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
